HVID STØJ ER GODT FOR HELBREDET

Hey oh, det er tid til en ny omgang TAGGED. Bare fordi jeg mangler inspiration til emner jeg aldrig vidste, jeg egentlig fandt dybt facinerende. Altså skal det være en nicheblog. Vil du ikke nok lege med? Jeg har to fremlæggelser og to opgaver der skal afleveres i denne uge, så jeg mangler overspringshandlinger.

Kopier dette:

_______________

Vælg 5-10 blogs du gerne vil dele med verden - men det skal være en nicheblog. En nicheblog er en blog om et bestemt emne. Det kunne være film, chokolade, jazz, mode eller russisk mad. Altså ikke en blog i dagbogsformat, der udelukkende handler om personens hverdag.

Skriv et blogindlæg med listen, og send stafetten videre til 5 du ved, ikke vil hade dig for det. 

_______________

Her er mine i tilfældig rækkefølge:

1: Sociological Images - for den visuelle sociologinørd.

2: Tyk! - øøh ja.

3: Overheard In Copenhagen - dog lidt død.

4: LP Cover Lover - Yeah..

5: Vintage Ads - Gamle reklamer.

6: A Rare Breed - Jeg elsker rødhårede.

7: 1000 Awesome Things - En blog der i tilfældig rækkefølge skriver om 1000 awesome things, som at få et håndskrevet brev, og lyden af en saks der klipper i karton. Og så kan man sidde der, og føle fællesskab med en fremmed blogger der sidder på den anden side af kloden, for stort set alt det awesome er universelt, men det tænker vi ikke over. Og mennesker elsker at sige “også mig”. Også mig.

8: All The Sad Young Gossip Girls - Jer der ser Gossip Girl vil finde den interessant.

9: English Russia - Det Rusland vi aldrig ser.

10: Stair Porn - Alt om trapper. Ikke porno. Jeg elsker trapper. Hvorfor ved jeg ikke. Og jeg er endda højdeskræk.

Jeg tagger Weirdo, fugloe, Dikkedarer, Smilla og  Søster Lagkage fordi hun har brudt regel nummer 1 og hugget bandwidth fra min blog. Fyyyy.

Så, nu skriver urbanbloggerne om pinligheder, og det kan jeg være med på. Jeg er dronningen af pinligheder, fordi min mund og hjerne overhovedet ikke samarbejder. Men jeg gider ikke skrive mere end fem i denne omgang.

1. Jeg havde fået tilbudt det fedeste job nogensinde, og var stort set hyret uden at skulle igennem samtale, men jeg skulle lige have styr på det praktiske. Og af en eller anden grund, havde jeg enorme mængder af gas i kroppen den dag. Og det skulle jeg lissom lidt ud med, inden en times samtale. Så jeg lod det hørme i elevatoren - og et sekund efter, åbnede døren, og der stod min nye chef. Og hvis han ikke har kunnet høre det, så har han i hvert fald lugtet det. Lige siden den gang, har jeg konsekvent gået på toilettet når den mindste naturlige bevægelse var på vej. Jeg har stadig jobbet, men chefen har heldigvis aldrig nævnt det.

2. For omkring to år siden fik jeg sagt “dav, jeg hedder *****, hvad er det nu du hedder?” til Alexandra, og formåede to sekunder senere, at grine højt MED grynt lige op i fjæset på Joakim, fordi han gav mig et meget forvirret blik. Jeg er meget imod monarkiet, men den her situation var alligevel lidt, som at spise med det forkerte bestik til en middag med dronningen. Jeg kunne altså ikke huske hvad hun ved, men ofte kan jeg heller ikke huske mine egne forældres navne.

3. Der er også en, jeg ikke så godt husker. Tror jeg gik i anden klasse. Var i svømmehallen med en legekammerat, og vi rendte altid frem og tilbage mellem bassinet og saunaen i omklædningsrummet. Og man måtte jo ikke have badedragt på i saunaen. Og en dag glemte jeg at tage badedragten på igen, og var halvejs ned i bassinet før min hjerne opfattede, at det var lidt koldt, og at et par drenge grinte højlydt.

4. Som 17-årig havde jeg en kæreste i den anden ende af landet, hvilket tit endte i lange telefonsamtaler. Og en dag hvor jeg var alene hjemme, havde vi en meget heftig samtale, lad os sige det sådan. Jeg lagde røret på, og sekundet efter kunne jeg høre min far hoste… Jeg var ikke alene hjemme! Det viste sig, at de gamle havde været inde i soveværelset lige ved siden af. Og vi havde altså en papvæg imellem os. Jeg blev på mit værelse resten af dagen og ‘var ikke sulten’ ved middagstid, og vi har aldrig snakket om det siden.

5. I samme kategori så jeg American Pie med mine forældre i biografen, og det er grund nok til en plads på top fem, og vi har ikke været i biografen sammen siden den gang. Hvis du ikke lige kan huske det, er det den film hvor en fyr står og kører den af i en tærte, og en anden drikker sperm fra et glas.

Nå, så fik jeg set sæsonafslutningen af New Amsterdam, den amerikanske serie med Nikolaj-Coster Waldau. Jeg har kæmpet mig igennem otte afsnit de sidste par måneder. Jeg vil så gerne kunne lide den fordi det er fedt, at en dansker har hovedrollen, men den byder overhovedet ikke på noget nyt. Det er en serie om en 400-år gammel mand der ikke kan dø før han finder sin eneste ene, men det handler serien sjældent om - for han arbejder nemlig som politimand. En politimand der løser de samme krimihistorier som man har set hundrede gange før i hundredevis af andre krimiserier. Og det hænger bare slet ikke sammen med en fyr der blev fortryllet af en indianer. På plussiden spiller Nikolaj rollen så godt, at jeg altid glemmer, at det er ham jeg sidder og glor på. Nu må vi se om den bliver fornyet eller fjernet fra komakassen for evigt. Jeg tror, den får et par sæsoner.

Der er rigtig mange af mine yndlingsserier som levede i alt for kort tid. Her er en top fem over serier som ingen andre fattede før det var for sent.

1. My So-Called Life (1994)

Tag 1 stk naboens søde pige der tilføjer “like, whatever” i hver sætning, bland det med alkoholikerveninde der har en alkoholikermor, husk en bøsseven der kæmper med at springe ud af skabet, tilføj naboens nørd, og mix det hele med 1 stk ordblind wild boy i skovmandsskjorte. Sæt i ovnen, og drys med en spiseske fantastiske skuespillere. Så får du tv historiens bedste high school serie der var så realistisk, at den får Beverly Hills første sæson til at minde om Twin Peaks. Men den var åbenbart alt for svær at fordøje for de fleste, så den fik ikke mere end en sæson i luften. Og nu finder vi aldrig ud af, om Angela nogensinde kom over Jordan Catalano - pis også!

2. Freaks and Geeks (1999)

Her var der en high school serie der var ligeglad med heppekorsledere og football. Den her serie satte fokus på alle de andre - freaks og nørder. Og den handlede ikke om nørder der ville være populære, men nørder der ville være blandt de andre freaks. Og den handlede ikke om freaks som ville være blandt de populære, næh de ville være nørder. Den var sjov, klog, ond og realistisk. Den var forud for sin tid, ingen fattede den, først da den blev fjernet fra sendefladen. Nu er serien kult. Her ti år efter serien stoppede, bliver der stadig holdt Freaks & Geeks-konferencer, hvor fans, forfattere og skuespillere møder op og snakker om serien i timevis - på trods af, at sidstenævnte nu er blevet store stjerner i andre sammenhænge.

3. Bagdad Café (1990)

Det er mange år siden jeg har set den serie. Den var på Kanal 2 i starten af halvfemserne. Det var en fortsættelse af filmen, med Whoopi Goldberg i hovedrollen. Jeg havde ikke set filmen den gang, men jeg var vild med serien, miljøet, menneskerne, the feeling, og det blev kun bedre da jeg endelig så filmen. Serien fik dog kun 18 afsnit. 18 afsnit for 18 år siden. Er jeg den eneste der stadig kan huske den? Og puh, for føler jeg mig pludselig gammel.

4. Now and Again (1999)

Nej, det er ikke den forfærdelige dramaserie Now and Then jeg snakker om. Det er Now and Again. Serien om John Goodman der bliver dræbt, kun for at blive vækket til live igen - denne gang med en krop der ville få Ken-dukken til at ligne.. Ja, John Goodman. Eric Close (nu kedelig nørd i Forsvundet Sporløst) spiller hovedrollen som pisselækker superhelt der stadig elsker sin kone og datter helt dramatisk meget. Men de må ikke vide, at han stadig lever - for nu arbejder han som hemmeligt våben for regeringen. Han kan dog ikke holde sig væk, så ind imellem hans kampe for at redde verden besøger han lige familien på den ene eller anden måde, uden at fortælle hvem han er. Nu har jeg aldrig været en tøsetøs der elsker romantiske historier, men han og ‘konen’ spillede simpelthen så fantastisk godt, at jeg ikke kunne lade være med at sidde og drømme om, at min egen fremtidige mand ville elske mig så meget. Og bedst af alt var det ikke en dramaserie i den originale forstand - den var fyldt med sort, pervers og sarkastisk humor. Og den var forud for sin tid. Og ingen fattede den. Så den blev fjernet fra sendefladen.

5. Higher Ground (1999)

Smuk, beautiful, stunning, fantastisk serie om en gruppe unger der af den ene eller anden grund ikke kunne bo hjemme. Stoffer, seksuelt misbrug, anoreksi, alkoholisme, you name it. De blev sendt til vildmarken hvor de fik gruppeterapi, lavede teamwork, stak af, forelskede sig, lavede ballade og havde dybe samtaler om livet og chokoladekage. Hovedpersonen blev spillet af en den gang ukendt Hayden Christensen, men min kærlighed faldt nok mest på gothfreaken Daisy Graves og den sarkastiske Shelby. Serien var pisserealistisk - bortset fra, at sociale tabere sjældent ligner barbiedukker. Ingen aner noget om det liv, før de selv har levet det. Og det har de færreste, så ingen fattede serien, og den blev fjernet fra sendefladen efter en sæson.

Runner ups: The Lone Gunmen, Freakylinks, Stark Raving Mad, Andy Richter Controls the Universe, Stella, The Pretender (aka Kamæleonen, og den fik fire sæsoner og to tv-film, men det var ikke nok, for Michael T. Weiss kan man aldrig få nok af og BAM! sagde mit pigehjerte da jeg fandt ud af, at der en dag i fremtiden kommer helt nye afsnit via nettet).

Jeg startede med kun at skrive det negative, men så blev positive kommentarer pludselig blandet ind i det hele. Så jeg tænkte, at jeg også ville tilføje det. Always look on the bright side of life.

1A: Mit pigehjerte dør. Conan holder pause en hel uge i næste uge. Det gør han fandme alt for tit. Tre uger ud af de sidste otte. Gad vide hvad han foretager sig? For et par uger siden var han i Los Angeles, hvor han var gæst hos Jay Leno. Men det var et sygt interview, med en sur Conan, der overhovedet ikke snakkede om, at han om et år overtager Jay Lenos show. Sidstenævnte må nemlig ikke tale om det i følge hans kontrakt. Jeg kan ikke finde et bedre ord for det end ‘akward’. Jeg holder næsten ikke til endnu en conebone-løs uge. Næsten.

1B: Jeg lever stadig på sidste fredags show, Cruel and Conan, together forever, trala la de de day. Bedste afsnit siden Conan tæskede Jon Stewart og Colbert. Og der er jo stadig denne fredags show som jeg kan se i morgen. Plus, jeg har 90GB med gamle afsnit jeg ikke har set i århundreder. And when all else fails kan jeg altid tænke på hvor latterlig jeg er. That’s the way, uh huh uh huh, I like it.

2A: Jeg har fået lort i hovedet i 45 timer denne uge. Fede luder, hold kæft, og rigtig lort, som i det brune. Arbejder for tiden to forskellige steder med unger i den lavere ende af intelligenskvotienten (jeg nægter at bruge ordet ‘retarderet’ og kan ikke finde på et bedre), og selv om de kan være nok så skønne, så er det fandme også hårdt når man har lange uger. Det er 99% af tiden konflikter med væltede potteplanter og skovle i hovedet, 1% af tiden glade unger.

2B: Heldigvis er ikke alle konflikter lige hårde. Som drengen, der hver gang han er sur, udbryder “Lortebus, 5A, hvad sker der for dig mand, hvad laver du?” (ikke ordret, tavshedspligt). Og selv om vi står midt i bolledejen, eller er i gang med et puslespil flere kilometer fra 5A’s rute, kan jeg som nørrebroer ikke være andet end enig. Og så gør det ikke så meget, at jeg ikke kan få ham overbevist om, at han ikke skal spise trylledejen.

3A: Der var en eller anden ligegyldig college footballkamp i fjerneren mandag aften på CBS, så de sendte slet ikke mine serier! Jeg kan ikke overleve uden mine serier! How I Met Your Mother, The Big Bang Theory og Two and a Half Men har de længste titler i sitcomhistorien, men de er også nogle af tidens bedste. I hvert fald når det kommer til, at kunne dække mit eskapismebehov. Men jeg havde nu alligevel ikke haft tid til at se dem.

3B: Jeg tror nok at vi i Danmark allerede har fået muligheden for at se Robin Sparkles-videoen fra How I Met Your Mother? Et afsnit hvor Robin bliver afsløret af Barney for at have været et teenageidol i Tiffany-genren. Så måske ved i hvad jeg snakker om. Jeg er en nørd der har insiderviden om at vi snart får en ny video fra Robin Sparkles! Den hedder “Sandcastles in the sand”, og er en ballade som Robin skrev, efter at hun blev droppet af en af hendes dansere fra den første video. James Van der Beek fra Dawson’s Creek spiller fyren, og Tiffany har en gæsterolle. It’s gonna be LEGEN…. wait for it… wait for it… oh and by the way, I hope you’re not lactose intolerant, because the second half of that word is DARY!

4A: En eller anden dåse var i Go’aften Danmark den anden dag, for at promovere en antipels kampagne. Hvilket i sig selv er genialt. Hun fik dog smadret hele pointen ved at udtale, at det var okay at gå med pels, hvis man selv kunne stå inde for det. What?! Jeg så det heldigvis ikke selv.

4B: Peak Performance har besluttet at droppe pels i deres kollektion.

5A: Først aflyste Beirut hans koncert i Danmark. Så aflyste Jonathan Davis, og som rosinen i pølseenden besluttede Counting Crows at der var federe steder at spille end lille Danmark. Cruel er ikke skuffet, Cruel er sur. Lortebus, 5A, hvad sker dig for dig, hvad laver du?

5B: Fielfraz gendannes? Der har været kryptiske beskeder på Claus Hemplers myspace omkring en koncert der skulle løbe af stablen i dag. Jeg havde mulighed for at tage til Vega og anmelde den, men det orkede jeg ikke lige. Selv om det nok kun er en engangsforestilling og jeg ikke kunne være der, er det enormt fedt. Som da Dizzy Mizz Lizzy spillede sammen sidste år. Legendarisk.

1. Samtlige elpærer er sprunget i løbet af de sidste syv dage, og selv om du har nået at købe ind i Netto to gange, har du hver gang glemt at købe pærer, fordi du har skullet skynde dig videre. Hvilket har resulteret i meget interessante badesituationer med lotion i håret, og brugen af tv/bærbar/mobiltelefon som lampe.

2. Du er så distanceret fra dig selv, at du er begyndt at tale om dig selv i tredje person.

3. Du har ikke tid til at skrive top 5-lister.

4.

5.

Nettet er din bedste og værste ven når du ikke kan sove klokken 1.47 fredag morgen. Det bliver en dyr fornøjelse, hvis jeg skal have alt det her. Men hvordan har jeg nogensinde kunnet leve uden?!

DISKETTETASKE
Den her burde jeg teorien kunne lave selv. Der er endda en instruktionsvideo på siden. Og guderne vil vide, at jeg stadig har rigeligt med disketter der bare ligger og fylder. Jeg tror bare, at jeg er den eneste i verden der synes, at det ville være verdens fedeste taske.

JOHNNY CASH FUCKFINGER-KNAGE
Se den her burde jeg også kunne lave selv. Og jeg har ikke længere bedsteforældre der kunne blive fornærmede af, at skulle hænge deres jakke på en fuckfinger. Hvordan ville du lave armen?

PLADESPILLER
Den lille bil kører rundt på din plade, og afspiller musikken gennem taget. Pladen kan ligge hvor som helst. Jeg tror jeg ville være lidt nervøs for at spille mine bedste plader med den hér, men den er alt, alt for sød, og burde stå hjemme hos mig.

TAPE TAPE DISPENSER
En tape tapeholder, oooooooh damn, orgasme for sprognørden.

TRÆCOMPUTER
Årh, hvor er den lækker. Jeg er så træt af, at alt teknisk skal være sølv, hvid eller sort. Der er store, skønne billeder på hjemmesiden. Den er ægte nok. Sådan en computer gad jeg godt at bruge mange penge på.

1. Alt bag scenen hos Late Night with Conan O’Brien. And I do mean everything. Excuse me Mr.O’Brien, do you need a desk job?

2. Første kvinde på månen.

3. Blue Moon Detective Agency.

4. Journalist på New York Times i 1920erne. Mafiakrige, hattedamer, cigarer og champagne - fantastisk.

5. Eller på NME i 1970erne.

Jeg har altid været super realistisk i mine dagdrømme på cyklen hjem efter lange/kedelige/hårde dage på arbejdet.

Runner ups: Pladevender på Radio Merkur da Rock ‘n’ Roll var så forbudt i Danmark, at man blev nødt til at sende fra en fucking båd. Eller journalist på Danmarks bedste musikblad Zoo Magazine som døde engang for otte års tid siden.

1. Dr. John Becker
2. Dr. Gregory House
3. Dr. Perry Cox
4. Dr. Christian Troy
5. Dr. Bob Kelso

Now don’t you come and tell me at man stjæler ideer fra hinanden i Hollywood!

Computerspil keder mig generelt. Det er fint nok et par gange, men så heller ikke mere. Jeg har heller ikke motorik til det. Men der er dog et par spil fra min barndom, som jeg stadig kunne spille i dag, hvis jeg kunne finde ud af at køre dem via en DOS simulator. Men så nørdet er jeg (u)heldigvis ikke. Jeg har lidt ondt af nutidens børn der vokser op uden grafik der gør ondt i øjnene, og uden hypnotiserende baggrundsmusik med højst tre forskellige toner.

Commander Keen
Hvis man kan have en crush på en fyr lavet af pixels, så havde jeg som 10-årig klart en på Commander Keen. Ultrasupercool skateboarder render rundt i fremmede verdener med underlige væsener, låste døre og hemmelige rum, kun for at redde prinsessen. Og naturligvis har han en lækker gul beskyttelseshjelm med grønne striber på, for computerspil skal jo ikke opfordre til noget farligt. I’ve stiiiill got the bluuues for you.

Kaptajn Kaper i Kattegat
Strategispil der gik ud på at styre et skib rundt i de danske farvande. Man skulle for alt i verden undgå englændere og sørøverskibe. FYR, FYR! Åh nej, vinden er imod os. AFBRYD, AFBRYD! Og når man skulle ind i en havn for at bruge sine rigsdaler, havde man seriøst brug for hurtige keyboardskillz. Jeg elskede Kaptajn Kaper og den irriterende temasang. Jeg kunne bruge hele DAGE på det spil. Det er nok meget godt, at jeg ikke kan få det til at virke på en computer anno 2008.

Alley Cat
Spillet om baggårdskatten der hoppede rundt på skraldespande og ind af vinduer, imens den fangede mus og spiste ost. Og så var noget med en kost der tæskede løs på katten, og bonusrunder der handlede om at få noget xxx. Og naturligvis havde man ni liv før man døde.

Oswald
Det her spil må nogle af jer kunne huske. Oswald var på TV hver fredag aften i Eleva2eren, før han blev skiftet ud med Hugo. Oswald var en isbjørn, som hoppede fra isblok til isblok, for at samle penge og undgå hvaler. Og så havde han en kæreste der hed Oswaldine. Jeg kan love dig for, at jeg sad foran fjerneren hver fredag, for at se om mit endetal blev valgt, så jeg kunne ringe ind og spille med. Needless to say, skete det aldrig. Jeg havde ikke selv spillet, det kunne min ‘EDB maskine’ slet ikke klare, men min kusine havde det. Jeg elskede at besøge min kusine.

Dynablaster
Lille mand der bombede monstre - og tit sig selv, når han blev spillet af mig.

Jeg ELSKER serier, indrømmer det gerne. Jeg har et gigantisk eskapismebehov. Men det er sjældent jeg ser serier i fjernsynet. Jeg har simpelthen ikke tålmodighed til at vente på, at nye serier kommer til Danmark, så jeg kigger med online. Der er især fem nye serier, jeg af den ene eller anden grund følger med i.

NEW AMSTERDAM
Politikrimi, drama, science fiction, fantasy. Vor alle sammens Nikolaj Coster-Waldau har hovedrollen i denne serie, der omhandler en 400 år gammel mand der ikke kan dø, før han har fundet den eneste ene. En dag går hans hjerte i stå midt på en subway station, og så jagten i gang - hans eneste ene må have været der. Undervejs får vi klip fra hans fortid, som sættes i relief til historierne om nutidens arbejde som politimand. Vi møder også en af hans børn, som er en del ældre end ham. De sidste 400 år har han haft 63 børn. Wow, det kalder jeg god sædkvalitet. For ikke at tale om scoreevner. Hans sidekick er en kvindelig kollega, som i øvrigt dukkede op på samme tid som hans hjerte gik i stå, og hun er spillet af Zuleikha Robinson. TV freaks som jeg ville vide, af Robinson også var med i ‘X-Files’ spin-off serien ‘The Lone Gunmen’, hvor hun havde en fantastisk rolle som mystisk kvinde i stramt lædertøj, der altid gav Frohike, Langly og Byers store problemer med deres arbejde som undergrundens verdensreddere. Og hvert eneste sekund af ‘New Amsterdam’ tror jeg, at hun lige pludselig river politiskjorten op og træder ud i sit lædersuit, for at udbryde “My name is Yves Adele Harlow, aliens are gonna attack us if we don’t do something now!”. Jeg venter spændt. Link.

GOSSIP GIRL
Draaaamaserie. Orange County i New York, stort set. Jeg er alt, alt for gammel til at se den her serie. Historien er set udefra, via en blog skrevet af den mystiske Gossip Girl. Stemmen bag er Kirsten Bell aka Veronica Mars, men fysisk er hun ikke med i serien. Møgrige unger går på møgfancy Manhattan High, med to møgfattige søskende, der er kommet ind på god vilje. Møgrig alkoholikertøs møder møgfattig følsom dreng, og der er dømt forever love. Møgfattig følsom drengs lillesøster møder ældre møgrig dreng, og forbudt kærlighed opstår. Møgrig bulimisk tøs, som er best/worst friends med møgrig alkoholisk tøs, går i seng med møgfattig lillesøsters forbudte kærlighed plus skolens bad boy. Gossip Girl afslører dette i bloggen, og møgrig bulimisk tøs bliver fyret som lederen af Club Cool Chicks på Manhattan High. Møgfattig lillesøster overtager pladsen og bliver bedste venner med møgrig alkoholikertøs’ lillebror som lige er kommet ud fra den lukkede afdeling, fordi han kæmper med om han skal springe ud af skabet eller ej. Og alt dette, på kun 13 afsnit. HELL YES! Link.

ALIENS IN AMERICA
Temmelig urealistisk komedieserie. En forstadsmor er bekymret for sin søn, der er nørden i high school. Hun får den idé, at det ville hjælpe at finde en ven til ham, og bestiller derfor en udvekslingsstuderende. Det viser sig, at det er en muslimsk dreng fra Pakistan… Et land de knap nok har hørt om. Og så er der ellers dømt afsnit efter afsnit om kulturforskelle og terrorisme. Luke fra ‘Gilmore Girls’ har faderrollen, hvilket irriterer mig gevaldigt. Jeg kan overhovedet ikke forholde mig til, at han aldrig har kasket på, og at han er gennemsyret lalleglad i denne rolle. Jeg vil langt fra sige at dette kunne blive en yndlingsserie, det har den for mange komedieserieklicheer til, men det er fantastisk, at en amerikansk komedieserie med emnet ‘fordomme om muslimer’ indtil videre har overlevet en halv sæson. De fleste serier der bliver sendt ud i æteren over there, holder ikke mere end et par afsnit, før de bliver aflyst. Link.

THE BIG BANG THEORY
Komedieserie for og om nørder. To nørder får en ny kvindelig nabo, som er waaaay out of their league. De bliver dog venner alligevel. Indtil videre har serien ikke haft et større emne, end latterliggørelse af drengenes nørderier i forhold til den hippe nabo, men det har nu også været fint nok. Den ene af nørderne er nemlig spillet af en af mine favoritter, Johnny Galecki, hvilket har været grund nok til at se med. Yes, det er David fra ‘Roseanne’. Jeg lader som om at du også vidste det, for at gøre op for, at jeg har lidt dårlig smag i munden over, at jeg ved så meget lort om fjernsyn. I øvrigt har både Sara Gilbert (Darlene) og Laurie Metcalf (Jackie) gæsteroller i serien. Genialt. Nabokvinden er spillet af Kaley Cuoco, blondinen fra ‘8 Simple Rules’. Jeg kunne ikke lide hende den gang, og kan stadig ikke lide hende, så hun er klart et minus, og skulle ikke have haft rollen. Serien mangler et større plot, og jeg håber, at det kommer snart. Jeg tror nemlig ikke, at det her, er en af de serier, der får lov at leve længe, hvis det fortsætter i samme stil. Målgruppen er for lille, og Kaley Cuoco er for irriterende. Link.

SAMANTHA WHO?
Urealistisk komedieserie. En møgkælling vågner op efter koma, med hukommelsestab. Møgkælling kan ikke huske at hun var en møgkælling, og går nu i gang med at råde bod for alt det dårlige hun har gjort i sit tidligere liv. Møgkællingen er spillet af Christina Applegate, som har været med i such classics as ‘Vore Værste År’ samt ‘Hurra, babysitteren er død’. Serien er 100% en feminin udgave af ‘My Name Is Earl’, men eftersom den serie er skrevet af Scientologer og 80% af skuespillerene selv er i Scientology, er det ikke en serie jeg gider give et sekund af min tid. Næh, hvis jeg skal se en letvægterkomedieserie om karma, går mit valg på ‘Samantha Who?’. I øvrigt kan man se en af tøserne fra ‘Spin City’ i rollen som bad girl-veninde, og Sookie fra ‘Gilmore Girls’ i rollen som tyk pige møgkælling mobbede i high school, men nu er blevet bedste veninder med. For ikke at glemme Matt Camden fra den gudsfrygtige ‘7th Heaven’, i rollen som ekskæreste. Link.

Runner ups: Tell Me You Love Me (aflyst), Secret Diary of a Call Girl, Miss/Guided, The Return of Jezebel James (aflyst) og In Treatment.