HVID STØJ ER GODT FOR HELBREDET

Hey oh, det er tid til en ny omgang TAGGED. Bare fordi jeg mangler inspiration til emner jeg aldrig vidste, jeg egentlig fandt dybt facinerende. Altså skal det være en nicheblog. Vil du ikke nok lege med? Jeg har to fremlæggelser og to opgaver der skal afleveres i denne uge, så jeg mangler overspringshandlinger.

Kopier dette:

_______________

Vælg 5-10 blogs du gerne vil dele med verden - men det skal være en nicheblog. En nicheblog er en blog om et bestemt emne. Det kunne være film, chokolade, jazz, mode eller russisk mad. Altså ikke en blog i dagbogsformat, der udelukkende handler om personens hverdag.

Skriv et blogindlæg med listen, og send stafetten videre til 5 du ved, ikke vil hade dig for det. 

_______________

Her er mine i tilfældig rækkefølge:

1: Sociological Images - for den visuelle sociologinørd.

2: Tyk! - øøh ja.

3: Overheard In Copenhagen - dog lidt død.

4: LP Cover Lover - Yeah..

5: Vintage Ads - Gamle reklamer.

6: A Rare Breed - Jeg elsker rødhårede.

7: 1000 Awesome Things - En blog der i tilfældig rækkefølge skriver om 1000 awesome things, som at få et håndskrevet brev, og lyden af en saks der klipper i karton. Og så kan man sidde der, og føle fællesskab med en fremmed blogger der sidder på den anden side af kloden, for stort set alt det awesome er universelt, men det tænker vi ikke over. Og mennesker elsker at sige “også mig”. Også mig.

8: All The Sad Young Gossip Girls - Jer der ser Gossip Girl vil finde den interessant.

9: English Russia - Det Rusland vi aldrig ser.

10: Stair Porn - Alt om trapper. Ikke porno. Jeg elsker trapper. Hvorfor ved jeg ikke. Og jeg er endda højdeskræk.

Jeg tagger Weirdo, fugloe, Dikkedarer, Smilla og  Søster Lagkage fordi hun har brudt regel nummer 1 og hugget bandwidth fra min blog. Fyyyy.

Jeg har ingen ord. Jeg skal til Barcelona. Jeg kan ikke leve uden et portræt af mig og de to skilte.

OMFG sådan en må jeg eje.

Ouuuh yeeeaaah!

Jeg måtte lige se filmen Sugar & Spice på TV2, og nu er det blevet så sent, at jeg ikke kan falde i søvn. Det er en film om cheerleadere der røver en bank. En af hovedrollerne er psykobesat af Conan O’Brien, og jeg så en smule for meget af mig selv i den pige, haha. Fik jeg nævnt, at jeg muligvis har været en indflydelse på en sketch de lavede fredag? Det var lidt for vildt. En af researcherne på showet, Aaron, skriver en blog hvor de laver små videoer og skriver om hvad der sker backstage. For et par måneder siden lavede han en video, hvor man så klip af en i bandet, som lavede underlige bevægelser mens Conan interviewede en gæst. Og det synes jeg var sjovt, og sagde at de skulle vise det i showet, og det sagde Aaron at han ville tage op på et møde. I fredags viste de så nye klip af en anden fra bandet, Max, i selve showet. Han pillede næse og sådan noget. Jeg føler mig lidt vigtig.

Weekenden er gået alt for hurtig. Sådan er det altid når jeg intet laver. Har præsteret at spille 20 omgange Scrabble på facebook, været doven nok til at bestille mad to gange (tre hvis jeg tæller fredag med, men der var jeg i det mindste social til en fest), set fire film og… intet andet. Jeg kan egentlig godt lide at lave ingenting, men tiden går for hurtig, og nu skal jeg på arbejde om et par timer, og jeg glemte vasketøjet og mine lektier. Jeg bliver kronisk taget med bukserne nede natten til mandag. Gad vide hvornår jeg lærer at være voksen og fornuftig.

I dag er en trist dag. I dag er en meget, meget trist dag. Jeg har lige fundet ud af, at Conan stopper Late Night allerede i efteråret, hvor Jimmy Fallon så tager over. Og ja, Conan kommer jo tilbage til maj hvor han overtager Jay Lenos show - men for det første betyder det, at der ingen Conan er i et halvt år, og for det andet betyder det nok også, at jeg ikke når at se ham i New York. I hvert fald ikke, hvis han er stoppet før efterårsferien (og hvis jeg overhovedet kan få billetter). Jeg har hverken tid eller penge til, at tage derover før.

Øv. Øv, ØV, øv.

Tilføjelse: Hey, Conan blev lige nævnt i sladderavisen i dag. Jeg elsker at Ekstra Bladet skriver, at Radiohead tidligere på ugen sagde nej til at medvirke. Bands bliver booket måneder i forvejen - de har ikke sagt nej til noget. Plus Radiohead optog altså denne optræden i sidste uge. Og glem endelig ikke, at avisen kalder showet for “Late show with Conan O’Brien”. Det hedder Late Night. For ikke at tale om, at EB skriver, at de deltager fra London senere på ugen, når fakta er, at de deltog i går. Og det var fantastisk.

Man må da bare elske Ekstra Bladets faktatjekkere.

Kære verden. Historien om døbningen af den nye X-Files film var altså mere end rigeligt til at redde min uge. Og nu har du reddet hele næste uge. Hvad har jeg dog gjort, for at fortjene det? Okay, sidste søndag var Conan med til et velgørenhedsshow der støttede autisme - my boy! Og i næste uge er hans eget show dedikeret til miljøet - my man! Og hvem er ugens musikalske gæst, spørger du? DET ER RADIOHEAD!!!!!!!

Hvis du har fulgt bare lidt med i den her blog, ved du hvorfor jeg taler med udråbstegn. Radiohead kommer dog ikke til New York for at spille - næh, de spiller live i London. De synes det ville være tåbeligt at bruge CO2 på en enkelt sang.

OMG! OMG! Conan og Radiohead er forlovet, kysser hinanden i toget, og når toget kommer…

Den nye X-Files film der kommer til sommer har endelig fået et navn, og det er et navn, der vil få enhver fan til at dø over hvor perfekt det er. X-Files: I want to believe. Hell yeah!

Det er alt jeg havde at sige. Bortset fra, at jeg havde håbet Frohike, Langley og Byers vendte tilbage som spøgelser. Men det gør de så ikke.

Nå, så fik jeg set sæsonafslutningen af New Amsterdam, den amerikanske serie med Nikolaj-Coster Waldau. Jeg har kæmpet mig igennem otte afsnit de sidste par måneder. Jeg vil så gerne kunne lide den fordi det er fedt, at en dansker har hovedrollen, men den byder overhovedet ikke på noget nyt. Det er en serie om en 400-år gammel mand der ikke kan dø før han finder sin eneste ene, men det handler serien sjældent om - for han arbejder nemlig som politimand. En politimand der løser de samme krimihistorier som man har set hundrede gange før i hundredevis af andre krimiserier. Og det hænger bare slet ikke sammen med en fyr der blev fortryllet af en indianer. På plussiden spiller Nikolaj rollen så godt, at jeg altid glemmer, at det er ham jeg sidder og glor på. Nu må vi se om den bliver fornyet eller fjernet fra komakassen for evigt. Jeg tror, den får et par sæsoner.

Der er rigtig mange af mine yndlingsserier som levede i alt for kort tid. Her er en top fem over serier som ingen andre fattede før det var for sent.

1. My So-Called Life (1994)

Tag 1 stk naboens søde pige der tilføjer “like, whatever” i hver sætning, bland det med alkoholikerveninde der har en alkoholikermor, husk en bøsseven der kæmper med at springe ud af skabet, tilføj naboens nørd, og mix det hele med 1 stk ordblind wild boy i skovmandsskjorte. Sæt i ovnen, og drys med en spiseske fantastiske skuespillere. Så får du tv historiens bedste high school serie der var så realistisk, at den får Beverly Hills første sæson til at minde om Twin Peaks. Men den var åbenbart alt for svær at fordøje for de fleste, så den fik ikke mere end en sæson i luften. Og nu finder vi aldrig ud af, om Angela nogensinde kom over Jordan Catalano - pis også!

2. Freaks and Geeks (1999)

Her var der en high school serie der var ligeglad med heppekorsledere og football. Den her serie satte fokus på alle de andre - freaks og nørder. Og den handlede ikke om nørder der ville være populære, men nørder der ville være blandt de andre freaks. Og den handlede ikke om freaks som ville være blandt de populære, næh de ville være nørder. Den var sjov, klog, ond og realistisk. Den var forud for sin tid, ingen fattede den, først da den blev fjernet fra sendefladen. Nu er serien kult. Her ti år efter serien stoppede, bliver der stadig holdt Freaks & Geeks-konferencer, hvor fans, forfattere og skuespillere møder op og snakker om serien i timevis - på trods af, at sidstenævnte nu er blevet store stjerner i andre sammenhænge.

3. Bagdad Café (1990)

Det er mange år siden jeg har set den serie. Den var på Kanal 2 i starten af halvfemserne. Det var en fortsættelse af filmen, med Whoopi Goldberg i hovedrollen. Jeg havde ikke set filmen den gang, men jeg var vild med serien, miljøet, menneskerne, the feeling, og det blev kun bedre da jeg endelig så filmen. Serien fik dog kun 18 afsnit. 18 afsnit for 18 år siden. Er jeg den eneste der stadig kan huske den? Og puh, for føler jeg mig pludselig gammel.

4. Now and Again (1999)

Nej, det er ikke den forfærdelige dramaserie Now and Then jeg snakker om. Det er Now and Again. Serien om John Goodman der bliver dræbt, kun for at blive vækket til live igen - denne gang med en krop der ville få Ken-dukken til at ligne.. Ja, John Goodman. Eric Close (nu kedelig nørd i Forsvundet Sporløst) spiller hovedrollen som pisselækker superhelt der stadig elsker sin kone og datter helt dramatisk meget. Men de må ikke vide, at han stadig lever - for nu arbejder han som hemmeligt våben for regeringen. Han kan dog ikke holde sig væk, så ind imellem hans kampe for at redde verden besøger han lige familien på den ene eller anden måde, uden at fortælle hvem han er. Nu har jeg aldrig været en tøsetøs der elsker romantiske historier, men han og ‘konen’ spillede simpelthen så fantastisk godt, at jeg ikke kunne lade være med at sidde og drømme om, at min egen fremtidige mand ville elske mig så meget. Og bedst af alt var det ikke en dramaserie i den originale forstand - den var fyldt med sort, pervers og sarkastisk humor. Og den var forud for sin tid. Og ingen fattede den. Så den blev fjernet fra sendefladen.

5. Higher Ground (1999)

Smuk, beautiful, stunning, fantastisk serie om en gruppe unger der af den ene eller anden grund ikke kunne bo hjemme. Stoffer, seksuelt misbrug, anoreksi, alkoholisme, you name it. De blev sendt til vildmarken hvor de fik gruppeterapi, lavede teamwork, stak af, forelskede sig, lavede ballade og havde dybe samtaler om livet og chokoladekage. Hovedpersonen blev spillet af en den gang ukendt Hayden Christensen, men min kærlighed faldt nok mest på gothfreaken Daisy Graves og den sarkastiske Shelby. Serien var pisserealistisk - bortset fra, at sociale tabere sjældent ligner barbiedukker. Ingen aner noget om det liv, før de selv har levet det. Og det har de færreste, så ingen fattede serien, og den blev fjernet fra sendefladen efter en sæson.

Runner ups: The Lone Gunmen, Freakylinks, Stark Raving Mad, Andy Richter Controls the Universe, Stella, The Pretender (aka Kamæleonen, og den fik fire sæsoner og to tv-film, men det var ikke nok, for Michael T. Weiss kan man aldrig få nok af og BAM! sagde mit pigehjerte da jeg fandt ud af, at der en dag i fremtiden kommer helt nye afsnit via nettet).

Jeg får aldrig informationsoverload. Jeg trives med at følge med i halvtreds blogs, ti serier, nyhederne fra både DR, DR2, CNN, BBC og Lorry. Jeg læser alt hvad jeg kommer i nærheden af. Senest ‘Vi med hund’ på skadestuen i aftes, på trods af, at jeg ikke har hund, eller planer om at få en. Jeg surfer Tekst-TV som var jeg den vildeste pensionist - jeg ved lige præcis hvor informationerne om Movia er, jeg savner DR’s gamle TTV chat hvor der altid var de mærkeligste diskussioner, og jeg kigger altid lige på TV2’s side 180 inden jeg slukker. Jeg hører podcasts om mine underlige interesser, lavet af nørder for nørder. Jeg nærlæser skilte på vejen når jeg cykler forbi. Ser mindst en film om dagen hvis jeg kan finde tiden til det. Jeg tør ikke gå på biblioteket længere, for jeg kommer aldrig ud igen, før den sure bibliotikar smider mig ud, med otte bøger og fem cd’er og et gammelt Rolling Stone i favnen. Jeg suger alt til mig, og elsker det. Hvis min hjerne ikke får informationer, laver den sine egne - jeg blev dømt som klassens dagdrømmer på min første skoledag, da jeg var mere optaget af, at drømme om hvad man kunne lave på legepladsen, end min klasselærers opråbning af eleverne.

Jeg får dog aktivitetsoverload hver eneste dag. Jeg tror kun ordet findes i min fantasi. Følelsen af, at man ikke kan overskue opvasken, vasketøjet, lektierne, det røvkedelige referat fra mødet som skal skrives. Min krop krymper sammen bare ved at skrive ordene. Jeg skriger indeni. Jeg smelter. Jeg brænder. Jeg er doven. Nu hvor jeg tænker over det, får jeg sikkert aktivitetsoverload, fordi jeg konstant bliver aktiveret gennem informationer. Så måske lider jeg alligevel af informationsoverload. Det giver sig bare ikke udtryk i, at jeg ikke kan overskue at få flere informationer - men i, at jeg ikke kan overskue at gå ud med skraldet.

Informationsoverload er genialt beskrevet af Gordon Inc. i hans bog ‘Harddisken’, men den ligger ovre i bunken med de andre bøger, under vasketøjet som jeg har sat på /ignore, og jeg kan ikke huske paragraffen ordret. Så du må selv bestemme hvad det betyder. Nu må jeg smutte, for jeg skal lige tjekke fire blogs og finde en film jeg kan falde i søvn til, inden jeg skal op og være aktiv til mødet i morgen tidlig.

Et aktivitetsplanlægningsmøde.

Den anonyme Malene var lige cool at henvise til Bodies udstillingens hjemmeside - den danske version. Den byder ikke på noget andet end åbningstider og priser, men det var jo også det vi egentlig manglede. Værsgo: Bodies - København.

Det ser ud til, at man skal købe billetter i forvejen, til et bestemt tidspunkt, på en bestemt dag. Sådan var det også i New York, og de sagde det var fordi der ellers var alt for mange mennesker af gangen. Man kan købe billetter på posthuset og billetnet. Dog kan jeg ikke lige finde udstillingen på billetnet, men det kommer jo nok. 150 kroner, 120 for studerende. Temmelig pebret.

Jeg startede med kun at skrive det negative, men så blev positive kommentarer pludselig blandet ind i det hele. Så jeg tænkte, at jeg også ville tilføje det. Always look on the bright side of life.

1A: Mit pigehjerte dør. Conan holder pause en hel uge i næste uge. Det gør han fandme alt for tit. Tre uger ud af de sidste otte. Gad vide hvad han foretager sig? For et par uger siden var han i Los Angeles, hvor han var gæst hos Jay Leno. Men det var et sygt interview, med en sur Conan, der overhovedet ikke snakkede om, at han om et år overtager Jay Lenos show. Sidstenævnte må nemlig ikke tale om det i følge hans kontrakt. Jeg kan ikke finde et bedre ord for det end ‘akward’. Jeg holder næsten ikke til endnu en conebone-løs uge. Næsten.

1B: Jeg lever stadig på sidste fredags show, Cruel and Conan, together forever, trala la de de day. Bedste afsnit siden Conan tæskede Jon Stewart og Colbert. Og der er jo stadig denne fredags show som jeg kan se i morgen. Plus, jeg har 90GB med gamle afsnit jeg ikke har set i århundreder. And when all else fails kan jeg altid tænke på hvor latterlig jeg er. That’s the way, uh huh uh huh, I like it.

2A: Jeg har fået lort i hovedet i 45 timer denne uge. Fede luder, hold kæft, og rigtig lort, som i det brune. Arbejder for tiden to forskellige steder med unger i den lavere ende af intelligenskvotienten (jeg nægter at bruge ordet ‘retarderet’ og kan ikke finde på et bedre), og selv om de kan være nok så skønne, så er det fandme også hårdt når man har lange uger. Det er 99% af tiden konflikter med væltede potteplanter og skovle i hovedet, 1% af tiden glade unger.

2B: Heldigvis er ikke alle konflikter lige hårde. Som drengen, der hver gang han er sur, udbryder “Lortebus, 5A, hvad sker der for dig mand, hvad laver du?” (ikke ordret, tavshedspligt). Og selv om vi står midt i bolledejen, eller er i gang med et puslespil flere kilometer fra 5A’s rute, kan jeg som nørrebroer ikke være andet end enig. Og så gør det ikke så meget, at jeg ikke kan få ham overbevist om, at han ikke skal spise trylledejen.

3A: Der var en eller anden ligegyldig college footballkamp i fjerneren mandag aften på CBS, så de sendte slet ikke mine serier! Jeg kan ikke overleve uden mine serier! How I Met Your Mother, The Big Bang Theory og Two and a Half Men har de længste titler i sitcomhistorien, men de er også nogle af tidens bedste. I hvert fald når det kommer til, at kunne dække mit eskapismebehov. Men jeg havde nu alligevel ikke haft tid til at se dem.

3B: Jeg tror nok at vi i Danmark allerede har fået muligheden for at se Robin Sparkles-videoen fra How I Met Your Mother? Et afsnit hvor Robin bliver afsløret af Barney for at have været et teenageidol i Tiffany-genren. Så måske ved i hvad jeg snakker om. Jeg er en nørd der har insiderviden om at vi snart får en ny video fra Robin Sparkles! Den hedder “Sandcastles in the sand”, og er en ballade som Robin skrev, efter at hun blev droppet af en af hendes dansere fra den første video. James Van der Beek fra Dawson’s Creek spiller fyren, og Tiffany har en gæsterolle. It’s gonna be LEGEN…. wait for it… wait for it… oh and by the way, I hope you’re not lactose intolerant, because the second half of that word is DARY!

4A: En eller anden dåse var i Go’aften Danmark den anden dag, for at promovere en antipels kampagne. Hvilket i sig selv er genialt. Hun fik dog smadret hele pointen ved at udtale, at det var okay at gå med pels, hvis man selv kunne stå inde for det. What?! Jeg så det heldigvis ikke selv.

4B: Peak Performance har besluttet at droppe pels i deres kollektion.

5A: Først aflyste Beirut hans koncert i Danmark. Så aflyste Jonathan Davis, og som rosinen i pølseenden besluttede Counting Crows at der var federe steder at spille end lille Danmark. Cruel er ikke skuffet, Cruel er sur. Lortebus, 5A, hvad sker dig for dig, hvad laver du?

5B: Fielfraz gendannes? Der har været kryptiske beskeder på Claus Hemplers myspace omkring en koncert der skulle løbe af stablen i dag. Jeg havde mulighed for at tage til Vega og anmelde den, men det orkede jeg ikke lige. Selv om det nok kun er en engangsforestilling og jeg ikke kunne være der, er det enormt fedt. Som da Dizzy Mizz Lizzy spillede sammen sidste år. Legendarisk.

Bodies-udstillingen kommer til Danmark! Det er en udstilling med døde mennesker, indvolde, blodårer, kropsdele i alle former. Så udstillingen i New York i sommers, det var ret fantastisk. En kæmpe lagerhal med døde mennesker der cyklede, og en krop der var skåret i halv og gav sig selv high-five. Gravide kvinder, fostre, hjerner. Kroppene kommer fra Kina, og det kunne man godt se - de var ikke særligt høje, og øjnene var små. Det var ret spændende, brugte et par timer derinde.

Jeg har altid været fascineret af menneskets krop, lige fra da min mor og far første gang læste “Sådan får man et barn“. Yndlingsbogen over alle. Et par år senere fandt jeg min moders “Kvinde kend din krop” - wow. Jeg er helt vild med Københavns Medicinsk-historisk Museion, hvor man kan se kropsdele der er inficeret med alt fra tuberkulose til fnat, og kommer der ofte. Malerier og sådan noget er kedeligt - næh, giv mig en hjerne med alzheimers, så skal jeg nok være optaget i et par timer. I know, jeg er en fucking freak. Jeg har dog aldrig været med på hele C.S.I. og andre “lad os skære i døde mennesker”-seriebølgen, for det er alligevel fake. Det er det samme som at se musik når de spiller playback. What’s the fucking point. Men jeg skal helt klart se Bodies-udstillingen. Den kommer til H.C. Andersen-slottet ved Tivoli på fredag.

Hvis du vil se lidt om udstillingen, så tjek den officielle hjemmeside.

GAFFA har hver måned et interview sidst i bladet, med en der svarer på spørgsmål omkring deres forhold til musik. Men det er altid en eller anden enormt kedelig type. Jeg elsker GAFFA, men de kunne godt lige vælge folk jeg faktisk vil vide noget om. Som for eksempel urbanbloggere. Så derfor tænkte jeg, at jeg ville lave en ny tag-leg. Spørgsmålene er blevet omformuleret, for der er sikkert copyright på dem…

Vil du lege med? Svar, og tag fire bloggere. Du må godt svare, selv om du ikke er blevet tagget…

Havde i klaver derhjemme?
Et pynteklaver som jeg ikke måtte pille ved.

Spiller du selv?
Nej.

Synger du under bruseren?
Kun når der er musik i baggrunden.

Har du nogensinde drømt om at være musiker?
Egentlig ikke, men har altid drømt om at være musikjournalist. Hvorfor jeg er i gang med en helt anden uddannelse, skal du ikke spørge mig om. Jeg kan vel godt lide at lade det være ved drømmen, lige nu. Det er sundt for mig at have noget jeg kan forestille mig i mit hoved, er lig med et helt fantastisk liv. Jeg har dog et fritidsjob som skribent på et musikblad. Ja, jeg kan godt skrive uden at hver anden sætning lyder i nærheden af ‘omg1111!!11one, Conan er så fantastisk!11!eleven!!’. Men det er min blog, min legeplads, og jeg laver reglerne her.

Hvad betyder musik for dig?
Dumt spørgsmål, som jeg ikke kan finde ud af at besvare.

Hvilken sang minder dig om din første forelskelse?
He’s got the whole world in his hands. Og nej, det var ikke Gud. Jeg var 11 år. Katolsk church camp i Rotterdam. Vi var til et musikarrangement med tusindvis af jesusfreaks, i noget der lignede forum. HAN spillede guitar. Han var fra Spanien, mindst 25 år, høj, og havde langt, mørkt hår i en hestehale. Og jeg sad og savlede i fire timer, sammen med de fire nonner jeg var rejst derned med. Jeg tror aldrig jeg har snakket om ham før. What happens at church camp, stays at church camp. Jeg kan den dag i dag stadig ikke høre den sang, uden at fnise på en meget ukristelig måde. I’m gonna go to hell when I die.

Hvilken sang er din yndlingssang?
The Doors - Waiting for the sun. Fandt den som ni-årig hos en nabo, og var straks fortabt. Havde aldrig hørt noget lignende. Mine forældre hørte kun Enya, jazz og Giro 413 (temmelig skizofren blanding - og er ikke blevet bedre af at min moder i dag er vild med Natasja og Stig Rossen). Allerede den gang var jeg helt klar over, at det ikke var solen jeg ventede på, men metaforen. Lidt senere blev jeg vild med Krumme, og hans sange om rødhårede piger og dumme voksne.

Hvor lang er din musiksamling?
Uh, det ved jeg ikke. Omkring 200 fysiske albums, og 500 på harddisken. Og omkring 50 musik-dvd’er. Plus en masse kassettebånd, fordi jeg er en nørd der lever i stenalderen.

Hvad er det pinligste stykke musik du ejer?
Der er mange. Jeremy Jackson, aka Hobie fra Baywatch, har nok førstepladsen. Jeg elsker stadig albummet og kan det udenad. Den er genial at høre når jeg gør rent, det gør det hele lidt mere tåleligt, fordi det bliver tåbeligt. ‘I don’t do sex, and that’s no lie lie lie’. Han lignede en høj, mørk, langhåret spanier på det cover, og det var en af de første albums jeg købte. I dag er han dog knap så interessant.

Hvilken sang synger du på karaokebaren?
Lenny Kravitz - American Woman.

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?
Idrk, det er et grimt spørgsmål. Det må være Low Millions med ‘Nikki’. Sangeren er Adam Cohen, søn af Leonard. Og han er en høj, mørkhåret mand, som godt nok ikke er spansk, men fransk. ‘Oh, Nikki don’t stop, love me so good I gotta take a week off’. Her er han på fransk.

Hvad er bedst at høre på en søndag?
Leonard Cohen’s album ‘Dear Heather’. Alt med Damien Rice, Teitur og Eels.

Hvilken sang giver dig lyst til at danse?
Simply Red - Money’s too tight to mention og INXS - Need you tonight.

Hvad er den første sang, du kan huske?
Bjørnen sover.

Hvilken sang gør dig ked af det?
Eels - Electro-shock blues.

Hvilken sang skal der spilles til din begravelse?
I will remember you med Sarah McLachlan. Eller Jevetta Steele - Calling You.

Hvem var din bedste koncert med?
The Doors i 1997 - da Krieger og Densmore stadig kunne spille sammen. Det skulle have været Krieger og Manzarek, men sidstenævnte blev syg, og Densmore tog over i sidste øjeblik. Jeg er glad for at jeg nåede at opleve Densmore spille Doors-sange, før han blev hellig og besluttede sig for, at det var en hån mod Morrison. Kriegers søn spillede med, hvilket var ret distraherende, eftersom han er en høj mørk mand, med langt mørkt hår.

Tager du på festivaler?
Har været afsted en håndfuld gange. Men jeg er en tøs der hader telte og manglende privatliv i badet, så jeg har ikke været afsted siden 2001. Jeg er alligevel også kedelig på festivaler, for jeg kommer kun for musikkens skyld, holder mig ædru for at huske koncerterne i fremtiden, og bruger enormt mange kræfter på, at ærge mig over, at jeg ikke kan være til tre koncerter på én gang.

Hvilken musiker ville du gerne på en date med?
Adam Cohen! Michael Hutchence. Ray Manzarek. Og ham Jesus-fyren gad jeg godt lige at møde igen.

TAGGED!
rocklobster og weirdo og mogwai og frøken mig

Nettet er din bedste og værste ven når du ikke kan sove klokken 1.47 fredag morgen. Det bliver en dyr fornøjelse, hvis jeg skal have alt det her. Men hvordan har jeg nogensinde kunnet leve uden?!

DISKETTETASKE
Den her burde jeg teorien kunne lave selv. Der er endda en instruktionsvideo på siden. Og guderne vil vide, at jeg stadig har rigeligt med disketter der bare ligger og fylder. Jeg tror bare, at jeg er den eneste i verden der synes, at det ville være verdens fedeste taske.

JOHNNY CASH FUCKFINGER-KNAGE
Se den her burde jeg også kunne lave selv. Og jeg har ikke længere bedsteforældre der kunne blive fornærmede af, at skulle hænge deres jakke på en fuckfinger. Hvordan ville du lave armen?

PLADESPILLER
Den lille bil kører rundt på din plade, og afspiller musikken gennem taget. Pladen kan ligge hvor som helst. Jeg tror jeg ville være lidt nervøs for at spille mine bedste plader med den hér, men den er alt, alt for sød, og burde stå hjemme hos mig.

TAPE TAPE DISPENSER
En tape tapeholder, oooooooh damn, orgasme for sprognørden.

TRÆCOMPUTER
Årh, hvor er den lækker. Jeg er så træt af, at alt teknisk skal være sølv, hvid eller sort. Der er store, skønne billeder på hjemmesiden. Den er ægte nok. Sådan en computer gad jeg godt at bruge mange penge på.

Hjemme hos mig er det strengt forbudt at gå ind på Amazon og Saxo. Det ender altid med, at der et par dage senere er en mand der ringer på døren, og afleverer bøger for 1267 kroner. Som jeg overhovedet ikke har brug for. Og har glemt alt om at jeg bestilte, fordi jeg går i savletrance når det kommer til bøger. Men, den anden dag endte jeg alligevel på en af siderne. Det var ikke min skyld! Jeg fulgte bare et link! Og så fik jeg lige pludselig øje på den vidunderligste bog jeg nogensinde har set.

Undskyld, kære bankkonto. Men jeg måtte have den. Plus tre andre bøger og et album med Krummehits. Jeg sad også og kiggede lidt på andre titler i serien, der findes de vildeste bøger. ‘The Complete Idiot’s Guide to Pirates’. Ahoy, that be a good book! ‘The Complete Idiot’s Guide to Making Money on Wall Street’. Oh wow, hvis man har brug for en bog for idioter om at tjene penge på Wall Street, så har man godt nok en lys fremtid. ‘The Complete Idiot’s Guide to Creating a Graphic Novel’. Uh, naughty naughty… What’s another word for ‘engorged’? Swollen… turgient… tumesent… Perfect! Sorry, det her indlæg er vist lidt for engelsk og indforstået hvis man ikke kender klassiske halvfemser high school komediefilm. ‘The Complete Idiot’s Guide to Communicating With Spirits’. Step 1: Snak deres sprog. Boo!

Der var også andre interessante bøger, som jeg heldigvis fik overbevist mig selv om at jeg ikke havde behov for i denne omgang. The Complete Idiot’s Guide to Comfort Food. The Complete Idiot’s Guide to Public Speaking. The Complete Idiot’s Guide to Overcoming Procrastination. Og de er så kommet på min Saxo ønskeliste, blandt resten af de 189 bøger jeg MÅ HAVE.

Men den jeg nok mangler alllermest, må hedde ‘The Complete Idiot’s Guide to ikke at bruge penge på Saxo og Amazon’.

En en eller anden fyr har leget med Photoshop, og skabt billeder af hvordan Homer Simpson og Mario ville se ud, hvis de var virkelige mennesker. Vammelt. Og på samme tid underligt tiltrækkende. Altså, tiltrækkende på den måde, at jeg ikke kan lade være med at glo.

Computerspil keder mig generelt. Det er fint nok et par gange, men så heller ikke mere. Jeg har heller ikke motorik til det. Men der er dog et par spil fra min barndom, som jeg stadig kunne spille i dag, hvis jeg kunne finde ud af at køre dem via en DOS simulator. Men så nørdet er jeg (u)heldigvis ikke. Jeg har lidt ondt af nutidens børn der vokser op uden grafik der gør ondt i øjnene, og uden hypnotiserende baggrundsmusik med højst tre forskellige toner.

Commander Keen
Hvis man kan have en crush på en fyr lavet af pixels, så havde jeg som 10-årig klart en på Commander Keen. Ultrasupercool skateboarder render rundt i fremmede verdener med underlige væsener, låste døre og hemmelige rum, kun for at redde prinsessen. Og naturligvis har han en lækker gul beskyttelseshjelm med grønne striber på, for computerspil skal jo ikke opfordre til noget farligt. I’ve stiiiill got the bluuues for you.

Kaptajn Kaper i Kattegat
Strategispil der gik ud på at styre et skib rundt i de danske farvande. Man skulle for alt i verden undgå englændere og sørøverskibe. FYR, FYR! Åh nej, vinden er imod os. AFBRYD, AFBRYD! Og når man skulle ind i en havn for at bruge sine rigsdaler, havde man seriøst brug for hurtige keyboardskillz. Jeg elskede Kaptajn Kaper og den irriterende temasang. Jeg kunne bruge hele DAGE på det spil. Det er nok meget godt, at jeg ikke kan få det til at virke på en computer anno 2008.

Alley Cat
Spillet om baggårdskatten der hoppede rundt på skraldespande og ind af vinduer, imens den fangede mus og spiste ost. Og så var noget med en kost der tæskede løs på katten, og bonusrunder der handlede om at få noget xxx. Og naturligvis havde man ni liv før man døde.

Oswald
Det her spil må nogle af jer kunne huske. Oswald var på TV hver fredag aften i Eleva2eren, før han blev skiftet ud med Hugo. Oswald var en isbjørn, som hoppede fra isblok til isblok, for at samle penge og undgå hvaler. Og så havde han en kæreste der hed Oswaldine. Jeg kan love dig for, at jeg sad foran fjerneren hver fredag, for at se om mit endetal blev valgt, så jeg kunne ringe ind og spille med. Needless to say, skete det aldrig. Jeg havde ikke selv spillet, det kunne min ‘EDB maskine’ slet ikke klare, men min kusine havde det. Jeg elskede at besøge min kusine.

Dynablaster
Lille mand der bombede monstre - og tit sig selv, når han blev spillet af mig.