URBANblog

Tagged: Bloginspiration

15 12 2008

Hey oh, det er tid til en ny omgang TAGGED. Bare fordi jeg mangler inspiration til emner jeg aldrig vidste, jeg egentlig fandt dybt facinerende. Altså skal det være en nicheblog. Vil du ikke nok lege med? Jeg har to fremlæggelser og to opgaver der skal afleveres i denne uge, så jeg mangler overspringshandlinger.

Kopier dette:

_______________

Vælg 5-10 blogs du gerne vil dele med verden - men det skal være en nicheblog. En nicheblog er en blog om et bestemt emne. Det kunne være film, chokolade, jazz, mode eller russisk mad. Altså ikke en blog i dagbogsformat, der udelukkende handler om personens hverdag.

Skriv et blogindlæg med listen, og send stafetten videre til 5 du ved, ikke vil hade dig for det. 

_______________

Her er mine i tilfældig rækkefølge:

1: Sociological Images - for den visuelle sociologinørd.

2: Tyk! - øøh ja.

3: Overheard In Copenhagen - dog lidt død.

4: LP Cover Lover - Yeah..

5: Vintage Ads - Gamle reklamer.

6: A Rare Breed - Jeg elsker rødhårede.

7: 1000 Awesome Things - En blog der i tilfældig rækkefølge skriver om 1000 awesome things, som at få et håndskrevet brev, og lyden af en saks der klipper i karton. Og så kan man sidde der, og føle fællesskab med en fremmed blogger der sidder på den anden side af kloden, for stort set alt det awesome er universelt, men det tænker vi ikke over. Og mennesker elsker at sige “også mig”. Også mig.

8: All The Sad Young Gossip Girls - Jer der ser Gossip Girl vil finde den interessant.

9: English Russia - Det Rusland vi aldrig ser.

10: Stair Porn - Alt om trapper. Ikke porno. Jeg elsker trapper. Hvorfor ved jeg ikke. Og jeg er endda højdeskræk.

Jeg tagger Weirdo, fugloe, Dikkedarer, Smilla og  Søster Lagkage fordi hun har brudt regel nummer 1 og hugget bandwidth fra min blog. Fyyyy.



MULDERSEX

29 08 2008

David Duchovny har indlagt sig selv på et hospital for sexafhængige. Ej hvor absurd. Og det er ikke bare et rygte, det er en pressemeddelese fra hans advokat. Totalt absurd.

God reklame for Californication, dog. Men hvordan fanden kan han fortsætte med at spille den rolle, hvis han virkelig er så sexafhængig, at han skal indlægges for at komme af med det? Og har han altid været afhængig? Som at sætte en alkoholiker til at… drikke i en rolle. Hvad med alle de år, hvor han lavede softporn i Red Shoe Diaries? Betyder det, at det er konen han har været efter, eller alle andre?

Hollywood er fascinerende.



THE MIST

20 04 2008

mist.JPGSå er søndagen snart slut. Jeg fik absolut intet udført i dag, bortset fra, at se fire film. Er lige blevet færdig med den nye film The Mist. Jeg troede lidt det var en dårlig nummer to af “The Fog”, men nøj hvor blev jeg skuffet. På den gode måde. Jeg har ikke set en lignende film i flere år. En lille landsby i USA bliver ramt af en elektrisk storm. Dagen efter tager hovedpersonen David sin lille søn med til byen for at købe ind. Inden længe er de dog fanget i butikken, sammen med 30-40 andre mennesker. Et eller andet er ude disen - ingen ved hvad, men det dræber. Vi møder som altid i denne slags film landsbytossen, idioterne der ikke vil lytte efter og kaster sig uvidende i døden, vi får også en nabostrid ind i det hele, og et ungt par hvor den ene selvfølgelig dør hurtigt. Men her stopper klichéerne så. Mennesker bliver dræbt af monstre, mennesker bliver dræbt af hinanden, og der er selvfølgelig også religion blandet ind i det hele. Heldigvis er vores hovedpersoner ikke blandt fundamentalisterne der stener de vantro. Ikke bogstaveligt talt med sten, men… Nej, det vil jeg ikke afsløre. Grundhistorien med forskellige monstre, der dræber alt de kommer i nærheden af er ikke så interessant. Men historien udenom, er nok grund til at se filmen igen.

Slutningen vil jeg heller ikke afsløre, men er du sindssyg hvor er det skrevet genialt, og hvor er det en unik afslutning i Hollywood. At de tør bryde normen i sådan en grad! Historien er inspireret af en Stephen King-novelle, men filmen er overhovedet ikke i samme kategori, som den normalt forudsigelige Stephen King b-film. Overhovedet.

9 ud af 10 stjerner. Og det er kun fordi, jeg ikke kan lide når film har bonderøve der ligner barbiedukker.