HVID STØJ ER GODT FOR HELBREDET

Dag 1: Ring til Borgerservice og forklar dit problem. Få besked om at komme derned.

Dag 2: Vent 45 minutter. Borgerservice henviser til sagsbehandler.

Dag 3: Ring til sagsbehandler. Sagsbehandler holder ferie. Vent 1 uge og slå (på tråden) igen.

Dag 10: Forklar problemet. Problemet kan ikke løses over telefon. Aftal møde og vent 12 dage.

Dag 22: Sagsbehandler ved ikke noget om problemet. Henviser til borgerrådgiveren.

Dag 23: Gå tilbage til Borgerservice og kontakt Borgerrådgiveren. Forklar problemet. Borgerrådgiveren tager sig ikke af denne slags problem og henviser til sagsbehandler igen.

Dag 23: Ring til sagsbehandler. Sagsbehandler lover at kigge på det. Vent 3 uger og ring igen.

Dag 43: Ring til sagsbehandler. Sagsbehandler er sygemeldt.

Dag 44: Ring til sagsbehandler

Dag 45: Ring til sagsbehandler

Dag 46: Ring til sagsbehandler.

Dag 47: Sagsbehandler er blevet rask. Sagsbehandler mener at dem der tager sig af revalidering også kan hjælpe med dette problem. Kontakt Jobcenter.

Dag 47: Snak med gammel sur receptionsdame der vil vide, om du har misbrugsproblemer, for så er det en anden der skal hjælpe, ikke hende. Fortæl venligt, at du aldrig har været afhængig af andet end cola light. Sid over (en omgang) i venteværelset og vent på en rådgiver. Forklar dit problem. Rådgiver giver dig information om start på et revalideringskursus. Fortæl venligt, at du er i gang med din bachelor og ikke mangler hverken job eller penge. Rådgiver spørger, hvad du så laver på hendes kontor. Gentag problemet og fortæl at sagsbehandler har henvist. Rådgiver svarer, at sagsbehandler må have misforstået noget. Rådgiver henviser til praktiserende læge.

Dag 48: Ring til læge. Forklar problemet. Læge henviser til borgerservice. Fortæl venligt, at dette er afprøvet. Læge henviser til et af regionens patientkontorer.

Dag 49: Kontakt patientkontor, og ignorer, at du ikke ville betegne dig selv som patient i forhold til dette problem. Forklar problemet. Patientkontor siger du har ret til at få hjælp til at løse problemet, men de kan ikke hjælpe dig. Patientkontor henviser til borgerrådgiveren.

Dag 50: Borgerrådgiveren henviser til sagsbehandler igen.

Dag 51: Sagsbehandler er på kursus. Vent tre hverdage.

Dag 58: Sagsbehandler mener nu, at en eller anden siddende i Region Hovedstaden må have svaret.

Dag 59: Sekretær i Region Hovedstaden henviser til Borgerservice i Københavns Kommune.

Dag 60: Skyd dig selv. Problem løst.

Hey oh, det er tid til en ny omgang TAGGED. Bare fordi jeg mangler inspiration til emner jeg aldrig vidste, jeg egentlig fandt dybt facinerende. Altså skal det være en nicheblog. Vil du ikke nok lege med? Jeg har to fremlæggelser og to opgaver der skal afleveres i denne uge, så jeg mangler overspringshandlinger.

Kopier dette:

_______________

Vælg 5-10 blogs du gerne vil dele med verden - men det skal være en nicheblog. En nicheblog er en blog om et bestemt emne. Det kunne være film, chokolade, jazz, mode eller russisk mad. Altså ikke en blog i dagbogsformat, der udelukkende handler om personens hverdag.

Skriv et blogindlæg med listen, og send stafetten videre til 5 du ved, ikke vil hade dig for det. 

_______________

Her er mine i tilfældig rækkefølge:

1: Sociological Images - for den visuelle sociologinørd.

2: Tyk! - øøh ja.

3: Overheard In Copenhagen - dog lidt død.

4: LP Cover Lover - Yeah..

5: Vintage Ads - Gamle reklamer.

6: A Rare Breed - Jeg elsker rødhårede.

7: 1000 Awesome Things - En blog der i tilfældig rækkefølge skriver om 1000 awesome things, som at få et håndskrevet brev, og lyden af en saks der klipper i karton. Og så kan man sidde der, og føle fællesskab med en fremmed blogger der sidder på den anden side af kloden, for stort set alt det awesome er universelt, men det tænker vi ikke over. Og mennesker elsker at sige “også mig”. Også mig.

8: All The Sad Young Gossip Girls - Jer der ser Gossip Girl vil finde den interessant.

9: English Russia - Det Rusland vi aldrig ser.

10: Stair Porn - Alt om trapper. Ikke porno. Jeg elsker trapper. Hvorfor ved jeg ikke. Og jeg er endda højdeskræk.

Jeg tagger Weirdo, fugloe, Dikkedarer, Smilla og  Søster Lagkage fordi hun har brudt regel nummer 1 og hugget bandwidth fra min blog. Fyyyy.

Den ene morgen man beslutter sig for, at det er okay at tage en pjækkedag og blive i sengen, det er selvfølgelig også den dag man fire timer senere vågner op med årets største migræneanfald. Spildt pjækkeri er øv.

Jeg er blevet for gammel og rusten til at holde til en torsdagskoncert klokken 23, når jeg skal op i skole fra 8 til 16 næste dag. Har trods alt været oppe siden 4 i morges, mareridt om førnævnte, og skole fra 8 til 15.30. Klokken er 19, og jeg overvejer ligefrem at gå i seng i stedet. Prøvede en disco nap, men jeg faldt ikke i søvn. Så nu skal jeg lige dræbe et par timer, dum di dum… Hvad skal jeg lave… Jeg havde jo lovet at komme… Zzzz.

ZZzz…

….

Tsk, vågnede ved RENT held i morges klokken 6, for mit mobilvækkeur ringede ikke, og eftersom jeg var gået i seng kun tre timer før, var det sgu heldigt. Men så gik det bare ned af bakke derfra på arbejdet. Og tandhjulet på min cykel knækkede på vej hjem, og så stod jeg der med 5 kroner i småmønter og en lang gåtur hjem. Fandt heldigvis en bank på vejen, men bussemanden lukkede dørene lige i hovedet på mig, og så stod jeg så dér og blomstrede i 20 minutter (hver 3-5 minut my ass). Men så kom jeg da endelig hjem. Dog kun for at vælte ind af døren, ødelægge håndtaget til mit badeværelse, vælte mit askebægre ud over bordet og hælde vand ud over mig selv. Og så skulle jeg lige tjekke mail, men kom ind på gnail.com i stedet for gmail.com. Gnail er noget omkring heattreatment. Ja tak.

Og så gik jeg i seng.

Oh for crying out loud! I just totally realised I have not updated this since Paris Hilton was in jail… You would not believe that I’d been abducted by aliens. But I’m sorry you’ll just have to take my word for it..

I am totally exhausted with curling my hair, watching Dexter, just generally being an embarrassment to every lost boy that crosses my path. My day is filled with fluorescent light from the second I am woken by murderous Teletubbies to I run out of alcohol. I am putting money aside so I can run away. Maybe tomorrow.

I send you kisses. I will make more of an effort to blog more often until the nice men in the white coats come back. Seriously! Assuming I don’t get distracted by counting my chest hairs..

(via) lazy bloggers post generator

Sendte lige en ugentlig opdateringsmail til chefen om hvad jeg har lavet (hjemmesidehjemmearbejde). Så fik jeg en venlig automail tilbage om, at han var på ferie, og at man kunne kontakte chef #2 hvis det hastede. Og det gjorde jeg så. Og sekundet efter lå der en automail fra chef #2 om, at han var på ferie, så man skulle kontakte chef #1 hvis det var vigtigt.

Der er bare intet der får mig til at skrige JEG VIL OGSÅ HAVE FERIE mere end det. To uger tilbage.

Jeg skal bare liiige have den sidste smøg, og tjekke min email eeeen gang mere, har jeg sagt til mig selv de sidste tre timer. Nu er klokken halv fire, og jeg skal på arbejde lige om lidt. Men nu har jeg heller ikke flere smøger, så det er jo en naturlig afslutning. Jeg skulle bare liiige skrive et ligegyldigt blogindlæg.

Jeg gider ikke på arbejde lige om lidt. Jeg er arbejdstræt. Men jeg kan først få lov til at sove længe i år 2047, om 14409 dage. Men helt ærligt er det sgu også lidt kedeligt, ikke at lave noget.

Klokken er 01, og jeg er lige kommet hjem fra arbejde, efter to dages uafbrudt arbejde fra ni mandag morgen. Ja, jeg sov endda på arbejdet. Og nu er jeg træt. Men jeg har vejledningstime der skal forberedes, et meget trængt bad der skal bades, aftensmad der skal spises, og mail der skal svares. Jeg har minieksamen på fredag, som jeg også burde forberede - men det kan jeg simpelthen ikke overskue lige nu. Og om seks timer skal jeg op på arbejde igen. Denne gang dog kun ni timer. Luksus!

Jeg har aldrig arbejdet så meget som jeg gør for tiden, og jeg har aldrig været fattigere. Praktik stinker. På bonussiden har jeg alligevel ikke tid til, at bruge penge.

Gæt selv hvilken mappe der har post fra rigtige mennesker.

Jeg måtte lige se filmen Sugar & Spice på TV2, og nu er det blevet så sent, at jeg ikke kan falde i søvn. Det er en film om cheerleadere der røver en bank. En af hovedrollerne er psykobesat af Conan O’Brien, og jeg så en smule for meget af mig selv i den pige, haha. Fik jeg nævnt, at jeg muligvis har været en indflydelse på en sketch de lavede fredag? Det var lidt for vildt. En af researcherne på showet, Aaron, skriver en blog hvor de laver små videoer og skriver om hvad der sker backstage. For et par måneder siden lavede han en video, hvor man så klip af en i bandet, som lavede underlige bevægelser mens Conan interviewede en gæst. Og det synes jeg var sjovt, og sagde at de skulle vise det i showet, og det sagde Aaron at han ville tage op på et møde. I fredags viste de så nye klip af en anden fra bandet, Max, i selve showet. Han pillede næse og sådan noget. Jeg føler mig lidt vigtig.

Weekenden er gået alt for hurtig. Sådan er det altid når jeg intet laver. Har præsteret at spille 20 omgange Scrabble på facebook, været doven nok til at bestille mad to gange (tre hvis jeg tæller fredag med, men der var jeg i det mindste social til en fest), set fire film og… intet andet. Jeg kan egentlig godt lide at lave ingenting, men tiden går for hurtig, og nu skal jeg på arbejde om et par timer, og jeg glemte vasketøjet og mine lektier. Jeg bliver kronisk taget med bukserne nede natten til mandag. Gad vide hvornår jeg lærer at være voksen og fornuftig.

En manglende lyst til at sidde herhjemme og glo for nedrullede gardiner, sendte mig i dag ud på et ‘turist i København’-eventyr. På trods af, at jeg har boet her stort set hele livet. Jeg er så meget på røven i denne måned, for jeg brugte alt for meget på brylluppet, og har fået en dårlig vane med at tage taxaen i stedet for bussen - igen. Så jeg havde ikke rigtig råd til noget. Men jeg gik rundt i gader jeg ikke har været i før, fik kaffe på en ukendt café, gik i biografen helt alene, og tog en tur med havnerundfarten. Med en guide der på engelsk kunne fortælle, at Mærsk var “the world’s biggest fishing company”. Se der var noget jeg ikke vidste - og det lød heller ikke til, at dem der var på eventyr med mig, havde hørt det før.

Der er alt for mange kærester i København. Gå væk. Please. Jeg bliver så jaloux. Så jaloux, at jeg kom til at oprette mig på en datingside da jeg kom hjem. Selv om jeg aldrig har fået noget positivt ud af det. Men jeg har allerede droppet det igen, for man skal åbenbart betale for at snakke med de andre medlemmer. Det er helt gratis at have en profil - men giv os lige 700 kroner for at kunne læse den besked du har fået af lonelylasse69. Nevermind.

Og kæresterne har også gjort mig så jaloux, at jeg kort overvejede ham fra brylluppet, og endda blev lidt skuffet over, at han ikke havde fundet mig på facebook som han sagde han ville. Og han er altså bare ikke en, jeg kunne forestille mig, ville være noget for mig. Mr. Nice Guy. Gab. Egentlig er jeg jo glad nok alene, og jeg ved jo også, at jeg de sidste par år hurtigt har fået spat af hankøn der klistrer, og at det jo nok betyder at jeg ikke burde være i et forhold. Men jeg manglede en i dag.

Nu må det godt snart blive gråvejr igen, så kæresterne bliver hjemme.

To dages fuldtidsshopping er overstået, og jeg har vist endelig besluttet mig for en kjole til brylluppet. Jeg har nærmest været omkring hele Storkøbenhavn, fra Lyngby til Amager. Det er så svært at shoppe når man er mig. Og jeg ender altid med at bruge to timer i TP Musikmarked, i stedet for den skobutik jeg burde gå hen i. Det er nu ikke fordi jeg er så kræsen. Det er bare fordi jeg ikke passer ind i denne verden. Du har vel et eller andet du ikke kan lide ved dig selv, små fødder eller sådan noget. Jeg har mange ting.

For det første er jeg rødhåret, og så er der altså bare mange farver jeg ikke kan have på. Jeg ligner en narkoman i gråt, en gris i lyserødt, et lig i rødt. Mit hår er hverken krøllet eller glat - det er kruset. Mareridt. Det mest irriterende er dog min naturlige sideskilning - den har vi alle, men hos mig starter den allerede i nakken. Mine milliarder af fregner gør også, at jeg ikke skal have noget meget mønstret - det bliver for busy at se på.

Og så er der mine fødder. Jeg har andefødder. Seriøst. Ikke at mine tæer hænger sammen, bare formen. De er vildt smalle bagerst, og brede forrest. Jeg kan aldrig finde sko - aldrig. I dag fik jeg prøvet mindst 20 par før jeg besluttede mig for at købe det kedelige par, simpelthen fordi jeg jo skulle have nogen. Og så er det bare surt at de kostede 700 kroner. Jeg fandt et par sko der var så perfekte til min kjole - samme farve, samme mønster, perfekte - men jeg svømmede i dem bagerst. Det mest irriterende er dog, at jeg aldrig ved hvilken størrelse jeg skal prøve - jeg har sko i alt fra 39 til 42.

Og så er der de to fedtklumper forrest, som jeg aldrig har kunne se pointen i, andet end at de tiltrækker det andet køn. Let’s just say at man ikke kan købe min størrelse i de fleste butikker. Hvilket også gør, at der er mange bluser og kjoler som passer perfekt nederst, og slet ikke øverst.

Og så er der mine tænder. De er ikke bare skæve - jeg har også hugtænder. Yes. Jeg har overvejet en del gange at melde mig ind i en eller anden vampyr-wannabe klub, bare for at have et sted hvor jeg seriøst passede ind. Alle ville beundre mig for, at jeg ikke behøvede at bruge falske hugtænder. Jeg ville være dronningen af vampyr-wannabes.

Og så er der min krop. Jeg har korte ben, og en lang overkrop. Korte ben betyder at jeg ikke kan finde bukser hvor som helst. Det betyder også ofte, at bukser der er lavet til at være trekvart lange, går helt ned til mine fødder. Og bluser er altid for korte - det hjælper slet ikke, at fedtklumperne tager et par kilometer af stoffet på vej ned. Som bonus betyder det dog at jeg ikke behøver at købe bikinier - jeg kan bare købe bluser der er ment til at vise navlen. Men det gør jeg så ikke.

Så næste gang du er ked af din skønhedsplet, så vær lige glad for, at du ikke er mig.

Come on. Jeg hader nok når folk brokker sig over deres helbred. Og så gør jeg det selv. Men helt ærligt.

For to uger siden blev jeg kørt ind i. Ugen efter væltede jeg ned af en trappe, og har nu en kæmpe blå og lilla fod. Et par dage senere får jeg den vildeste snotnæse. Senere kom der bygkorn i venstre øje, som stadig er halvt lukket. Og siden lørdag morgen har jeg haft et astmaanfald der bare ikke vil gå over, og lægevagten siger at jeg ikke kan gøre andet end at vente. Jeg har ikke sovet i to dage, for jeg kan ikke trække vejret.

I’m a fucking mess.

Der kom en pakke til mig i dag. Havde godt hørt fra Kriste (bloggeren jeg besøgte i NY) at Ed havde bedt hende om min adresse, fordi han ville sende noget til mig, men det er flere måneder siden - så det havde jeg glemt alt om. ‘Boxes of candy’ stod der på pakkebeskrivelsen. Og det tør jeg love for - 18 pakker Goobers. Et kilo Goobers. Han er da for skør. Hvorfor Goobers? Jeg må vel have beklaget mig i nærheden af ham. I fjerneren og i film spiser skuespillere altid Goobers når de er i biografen, men jeg har aldrig kunnet finde dem de gange jeg har været derovre. Og det synes Ed åbenbart var synd for mig. Men han kunne da bare sende en enkelt pakke i stedet for et kilo. Ed er far til en af Kristes veninder, en hyggelig ældre mand. Jeg må vist hellere til at samle ting sammen jeg kan sende som tak. Nogle svenske mønter, måske. Han er ølkender, men det ville være lidt svært at sende, så måske jeg skulle finde noget Carlsberg merchandise.

Nu har jeg da chokolade nok til et par dage. Det mest irriterende er dog, at jeg ikke kan spise det lige nu, for jeg er et stort allergimonster i dag. Jeg var så køn da jeg lige skulle på posthuset i dag - humpende med krykker og fedtet hår, en permanent snotklud under den løbende næse, for ikke at tale om store blodskudte øjne. Jeg manglede bare en stor vorte placeret midt på næsen.

Aldis slavewhiskey er god mod hoste.

Ved du hvad jeg har fundet ud af? Det er kun sjovt at lave overspringshandlinger, når der er noget man faktisk KAN gøre, andet end at se dårlige zombiefilm, dumme komedieserier, læse lange blogs og kæderyge. Det er bare overhovedet ikke det samme, når man er tvunget til det. Er lænket til stolen og sengen. Udskyder alle de toiletbesøg jeg kan, for det tager omkring fem høje skrig og et par minutter at komme derud. Der er højst fem meter. I morgen bliver jeg nødt til, at kæmpe mig ned af trapperne og ind i Fakta, for jeg har intet spiseligt i huset. Det jeg havde, er blevet brugt som isposer. Gad vide om økologiske ærter er godt mod en forstuvning? Det er i hvert fald en dyr fornøjelse.

Det kan dog være, at jeg har lært noget af den her forstuvede fod. GØR RENT NÅR DU KAN. Jeg vælter rundt i hytten med krykkerne, over tøjbunker, udenom tomme colaflasker, og i cirkler rundt om bøger. Og jeg kan ikke gøre en skid ved det, andet end at gå rundt og snakke med mig selv og skubbe til det med krykkerne, som en gammel dement dame.

Det værste er dog den dårlige samvittighed over ikke at kunne tage på arbejde. Jeg har allerede været rigeligt syg i år. Men jeg kan jo ikke rende rundt efter ungerne på krykker. Og så må jeg jo bare bide i det sure æble og tage samtalen når det kommer.

Hvad ville du lave, hvis du havde et par dage hvor du skulle underholde dig selv på 30 kvadratmeter?

Jeg skal altså snart lære at gå. Du ved, det ene ben efter det andet. Det gik ikke så godt i dag (no pun intended). Væltede ned af en trappe på arbejdet og vrikkede om på højre fod. Knæk, sagde det. Men skadestuelægen siger, at det kun er en forstuvelse. Og hun er vel klogere end jeg er, så hun har nok ret. Men nøj, hvor har jeg bare ikke tid til, at sidde herhjemme og glo. Og jeg har altså brugt hele min kvote af sygedage for 2008 allerede. Og nøj, hvor gør det ondt.

JEG HAR IKKE TID TIL DET HER PJAT.

Jeg får aldrig informationsoverload. Jeg trives med at følge med i halvtreds blogs, ti serier, nyhederne fra både DR, DR2, CNN, BBC og Lorry. Jeg læser alt hvad jeg kommer i nærheden af. Senest ‘Vi med hund’ på skadestuen i aftes, på trods af, at jeg ikke har hund, eller planer om at få en. Jeg surfer Tekst-TV som var jeg den vildeste pensionist - jeg ved lige præcis hvor informationerne om Movia er, jeg savner DR’s gamle TTV chat hvor der altid var de mærkeligste diskussioner, og jeg kigger altid lige på TV2’s side 180 inden jeg slukker. Jeg hører podcasts om mine underlige interesser, lavet af nørder for nørder. Jeg nærlæser skilte på vejen når jeg cykler forbi. Ser mindst en film om dagen hvis jeg kan finde tiden til det. Jeg tør ikke gå på biblioteket længere, for jeg kommer aldrig ud igen, før den sure bibliotikar smider mig ud, med otte bøger og fem cd’er og et gammelt Rolling Stone i favnen. Jeg suger alt til mig, og elsker det. Hvis min hjerne ikke får informationer, laver den sine egne - jeg blev dømt som klassens dagdrømmer på min første skoledag, da jeg var mere optaget af, at drømme om hvad man kunne lave på legepladsen, end min klasselærers opråbning af eleverne.

Jeg får dog aktivitetsoverload hver eneste dag. Jeg tror kun ordet findes i min fantasi. Følelsen af, at man ikke kan overskue opvasken, vasketøjet, lektierne, det røvkedelige referat fra mødet som skal skrives. Min krop krymper sammen bare ved at skrive ordene. Jeg skriger indeni. Jeg smelter. Jeg brænder. Jeg er doven. Nu hvor jeg tænker over det, får jeg sikkert aktivitetsoverload, fordi jeg konstant bliver aktiveret gennem informationer. Så måske lider jeg alligevel af informationsoverload. Det giver sig bare ikke udtryk i, at jeg ikke kan overskue at få flere informationer - men i, at jeg ikke kan overskue at gå ud med skraldet.

Informationsoverload er genialt beskrevet af Gordon Inc. i hans bog ‘Harddisken’, men den ligger ovre i bunken med de andre bøger, under vasketøjet som jeg har sat på /ignore, og jeg kan ikke huske paragraffen ordret. Så du må selv bestemme hvad det betyder. Nu må jeg smutte, for jeg skal lige tjekke fire blogs og finde en film jeg kan falde i søvn til, inden jeg skal op og være aktiv til mødet i morgen tidlig.

Et aktivitetsplanlægningsmøde.

AAAARGH! Hvor fanden blev weekenden af? AAAARGH! Jeg fik absolut intet udført denne weekend, andet end at gå i panik da det gik op for mig, at jeg skal op på arbejde igen om fem timer. AAAARGH!

Jeg startede med kun at skrive det negative, men så blev positive kommentarer pludselig blandet ind i det hele. Så jeg tænkte, at jeg også ville tilføje det. Always look on the bright side of life.

1A: Mit pigehjerte dør. Conan holder pause en hel uge i næste uge. Det gør han fandme alt for tit. Tre uger ud af de sidste otte. Gad vide hvad han foretager sig? For et par uger siden var han i Los Angeles, hvor han var gæst hos Jay Leno. Men det var et sygt interview, med en sur Conan, der overhovedet ikke snakkede om, at han om et år overtager Jay Lenos show. Sidstenævnte må nemlig ikke tale om det i følge hans kontrakt. Jeg kan ikke finde et bedre ord for det end ‘akward’. Jeg holder næsten ikke til endnu en conebone-løs uge. Næsten.

1B: Jeg lever stadig på sidste fredags show, Cruel and Conan, together forever, trala la de de day. Bedste afsnit siden Conan tæskede Jon Stewart og Colbert. Og der er jo stadig denne fredags show som jeg kan se i morgen. Plus, jeg har 90GB med gamle afsnit jeg ikke har set i århundreder. And when all else fails kan jeg altid tænke på hvor latterlig jeg er. That’s the way, uh huh uh huh, I like it.

2A: Jeg har fået lort i hovedet i 45 timer denne uge. Fede luder, hold kæft, og rigtig lort, som i det brune. Arbejder for tiden to forskellige steder med unger i den lavere ende af intelligenskvotienten (jeg nægter at bruge ordet ‘retarderet’ og kan ikke finde på et bedre), og selv om de kan være nok så skønne, så er det fandme også hårdt når man har lange uger. Det er 99% af tiden konflikter med væltede potteplanter og skovle i hovedet, 1% af tiden glade unger.

2B: Heldigvis er ikke alle konflikter lige hårde. Som drengen, der hver gang han er sur, udbryder “Lortebus, 5A, hvad sker der for dig mand, hvad laver du?” (ikke ordret, tavshedspligt). Og selv om vi står midt i bolledejen, eller er i gang med et puslespil flere kilometer fra 5A’s rute, kan jeg som nørrebroer ikke være andet end enig. Og så gør det ikke så meget, at jeg ikke kan få ham overbevist om, at han ikke skal spise trylledejen.

3A: Der var en eller anden ligegyldig college footballkamp i fjerneren mandag aften på CBS, så de sendte slet ikke mine serier! Jeg kan ikke overleve uden mine serier! How I Met Your Mother, The Big Bang Theory og Two and a Half Men har de længste titler i sitcomhistorien, men de er også nogle af tidens bedste. I hvert fald når det kommer til, at kunne dække mit eskapismebehov. Men jeg havde nu alligevel ikke haft tid til at se dem.

3B: Jeg tror nok at vi i Danmark allerede har fået muligheden for at se Robin Sparkles-videoen fra How I Met Your Mother? Et afsnit hvor Robin bliver afsløret af Barney for at have været et teenageidol i Tiffany-genren. Så måske ved i hvad jeg snakker om. Jeg er en nørd der har insiderviden om at vi snart får en ny video fra Robin Sparkles! Den hedder “Sandcastles in the sand”, og er en ballade som Robin skrev, efter at hun blev droppet af en af hendes dansere fra den første video. James Van der Beek fra Dawson’s Creek spiller fyren, og Tiffany har en gæsterolle. It’s gonna be LEGEN…. wait for it… wait for it… oh and by the way, I hope you’re not lactose intolerant, because the second half of that word is DARY!

4A: En eller anden dåse var i Go’aften Danmark den anden dag, for at promovere en antipels kampagne. Hvilket i sig selv er genialt. Hun fik dog smadret hele pointen ved at udtale, at det var okay at gå med pels, hvis man selv kunne stå inde for det. What?! Jeg så det heldigvis ikke selv.

4B: Peak Performance har besluttet at droppe pels i deres kollektion.

5A: Først aflyste Beirut hans koncert i Danmark. Så aflyste Jonathan Davis, og som rosinen i pølseenden besluttede Counting Crows at der var federe steder at spille end lille Danmark. Cruel er ikke skuffet, Cruel er sur. Lortebus, 5A, hvad sker dig for dig, hvad laver du?

5B: Fielfraz gendannes? Der har været kryptiske beskeder på Claus Hemplers myspace omkring en koncert der skulle løbe af stablen i dag. Jeg havde mulighed for at tage til Vega og anmelde den, men det orkede jeg ikke lige. Selv om det nok kun er en engangsforestilling og jeg ikke kunne være der, er det enormt fedt. Som da Dizzy Mizz Lizzy spillede sammen sidste år. Legendarisk.

1. Samtlige elpærer er sprunget i løbet af de sidste syv dage, og selv om du har nået at købe ind i Netto to gange, har du hver gang glemt at købe pærer, fordi du har skullet skynde dig videre. Hvilket har resulteret i meget interessante badesituationer med lotion i håret, og brugen af tv/bærbar/mobiltelefon som lampe.

2. Du er så distanceret fra dig selv, at du er begyndt at tale om dig selv i tredje person.

3. Du har ikke tid til at skrive top 5-lister.

4.

5.

Krav #456 til fremtidig mand: Skal fungere som omvendt vækkeur, der kan sparke min store, fede røv hen i sengen. For at få mig til at SOVE.

Nu er der 5 timer tilbage før vækkeuret ringer. DINGELINGELINGEDINGLINGEDINGRING. Fuck.

Nøj hvor kan jeg kede mig helt gevaldigt meget, og nøj hvor kommer der nogle underlige ting ud af det. Jeg lader op til næste uge, hvor jeg skal arbejde 45 timer, så har ingen aftaler lavet i denne weekend. Hvilket ender ud i åndssvagt tidsfordriv. Jeg skal lige alfabetisere mine krydderier, hejhej, vi snakkes.