HVID STØJ ER GODT FOR HELBREDET

Hey oh, det er tid til en ny omgang TAGGED. Bare fordi jeg mangler inspiration til emner jeg aldrig vidste, jeg egentlig fandt dybt facinerende. Altså skal det være en nicheblog. Vil du ikke nok lege med? Jeg har to fremlæggelser og to opgaver der skal afleveres i denne uge, så jeg mangler overspringshandlinger.

Kopier dette:

_______________

Vælg 5-10 blogs du gerne vil dele med verden - men det skal være en nicheblog. En nicheblog er en blog om et bestemt emne. Det kunne være film, chokolade, jazz, mode eller russisk mad. Altså ikke en blog i dagbogsformat, der udelukkende handler om personens hverdag.

Skriv et blogindlæg med listen, og send stafetten videre til 5 du ved, ikke vil hade dig for det. 

_______________

Her er mine i tilfældig rækkefølge:

1: Sociological Images - for den visuelle sociologinørd.

2: Tyk! - øøh ja.

3: Overheard In Copenhagen - dog lidt død.

4: LP Cover Lover - Yeah..

5: Vintage Ads - Gamle reklamer.

6: A Rare Breed - Jeg elsker rødhårede.

7: 1000 Awesome Things - En blog der i tilfældig rækkefølge skriver om 1000 awesome things, som at få et håndskrevet brev, og lyden af en saks der klipper i karton. Og så kan man sidde der, og føle fællesskab med en fremmed blogger der sidder på den anden side af kloden, for stort set alt det awesome er universelt, men det tænker vi ikke over. Og mennesker elsker at sige “også mig”. Også mig.

8: All The Sad Young Gossip Girls - Jer der ser Gossip Girl vil finde den interessant.

9: English Russia - Det Rusland vi aldrig ser.

10: Stair Porn - Alt om trapper. Ikke porno. Jeg elsker trapper. Hvorfor ved jeg ikke. Og jeg er endda højdeskræk.

Jeg tagger Weirdo, fugloe, Dikkedarer, Smilla og  Søster Lagkage fordi hun har brudt regel nummer 1 og hugget bandwidth fra min blog. Fyyyy.

—->Lessons in Loneliness

Overvægtig, tyk, voluptiøs, flomset, frodig, velforsynet, kvapset, fyldig, yppig, buttet, bamset, rund, fed, flæsket, tøndeformet, rullemarie, flæskebjerg, stor, kraftig, robust, polstret, blød.

—> Tyk! Og hvad så?

Jeg har vist fået en omgang skriveblokering. Der er alligevel heller ikke så meget at skrive om, andet end brok. Men jeg gider ikke have at bloggen dør. Så jeg tror jeg bare vil skrive om hvad alle de andre skriver om.

Jeg fandt lige Wordle, for eksempel. Jeg legede altid med layout på den måde for nogle år siden - brugte flere timer på det. Nu tager det 10 sekunder. Teksten er forresten første kapitel af Den Lille Prins.

Når jeg fra tid til anden kigger på hvordan folk finder min blog, bliver jeg en smule bekymret over, hvad det egentlig er, jeg skriver om. Jeg er fandme en smule skizofren, hvis dette er mit liv.

Nøgenmodel, billeder af fnat, døde mennesker, hvordan laver man en voodoodukke, luder i new york, laksefarvet kjole, jesus kristus, kvinder i stramt sort lædertøj, dumme tykke grimme mænd, eleva2eren, mug i køleskabet, tyrolertøj, hvor er min cykel, gay billeder… Og pirater!

GAFFA har hver måned et interview sidst i bladet, med en der svarer på spørgsmål omkring deres forhold til musik. Men det er altid en eller anden enormt kedelig type. Jeg elsker GAFFA, men de kunne godt lige vælge folk jeg faktisk vil vide noget om. Som for eksempel urbanbloggere. Så derfor tænkte jeg, at jeg ville lave en ny tag-leg. Spørgsmålene er blevet omformuleret, for der er sikkert copyright på dem…

Vil du lege med? Svar, og tag fire bloggere. Du må godt svare, selv om du ikke er blevet tagget…

Havde i klaver derhjemme?
Et pynteklaver som jeg ikke måtte pille ved.

Spiller du selv?
Nej.

Synger du under bruseren?
Kun når der er musik i baggrunden.

Har du nogensinde drømt om at være musiker?
Egentlig ikke, men har altid drømt om at være musikjournalist. Hvorfor jeg er i gang med en helt anden uddannelse, skal du ikke spørge mig om. Jeg kan vel godt lide at lade det være ved drømmen, lige nu. Det er sundt for mig at have noget jeg kan forestille mig i mit hoved, er lig med et helt fantastisk liv. Jeg har dog et fritidsjob som skribent på et musikblad. Ja, jeg kan godt skrive uden at hver anden sætning lyder i nærheden af ‘omg1111!!11one, Conan er så fantastisk!11!eleven!!’. Men det er min blog, min legeplads, og jeg laver reglerne her.

Hvad betyder musik for dig?
Dumt spørgsmål, som jeg ikke kan finde ud af at besvare.

Hvilken sang minder dig om din første forelskelse?
He’s got the whole world in his hands. Og nej, det var ikke Gud. Jeg var 11 år. Katolsk church camp i Rotterdam. Vi var til et musikarrangement med tusindvis af jesusfreaks, i noget der lignede forum. HAN spillede guitar. Han var fra Spanien, mindst 25 år, høj, og havde langt, mørkt hår i en hestehale. Og jeg sad og savlede i fire timer, sammen med de fire nonner jeg var rejst derned med. Jeg tror aldrig jeg har snakket om ham før. What happens at church camp, stays at church camp. Jeg kan den dag i dag stadig ikke høre den sang, uden at fnise på en meget ukristelig måde. I’m gonna go to hell when I die.

Hvilken sang er din yndlingssang?
The Doors - Waiting for the sun. Fandt den som ni-årig hos en nabo, og var straks fortabt. Havde aldrig hørt noget lignende. Mine forældre hørte kun Enya, jazz og Giro 413 (temmelig skizofren blanding - og er ikke blevet bedre af at min moder i dag er vild med Natasja og Stig Rossen). Allerede den gang var jeg helt klar over, at det ikke var solen jeg ventede på, men metaforen. Lidt senere blev jeg vild med Krumme, og hans sange om rødhårede piger og dumme voksne.

Hvor lang er din musiksamling?
Uh, det ved jeg ikke. Omkring 200 fysiske albums, og 500 på harddisken. Og omkring 50 musik-dvd’er. Plus en masse kassettebånd, fordi jeg er en nørd der lever i stenalderen.

Hvad er det pinligste stykke musik du ejer?
Der er mange. Jeremy Jackson, aka Hobie fra Baywatch, har nok førstepladsen. Jeg elsker stadig albummet og kan det udenad. Den er genial at høre når jeg gør rent, det gør det hele lidt mere tåleligt, fordi det bliver tåbeligt. ‘I don’t do sex, and that’s no lie lie lie’. Han lignede en høj, mørk, langhåret spanier på det cover, og det var en af de første albums jeg købte. I dag er han dog knap så interessant.

Hvilken sang synger du på karaokebaren?
Lenny Kravitz - American Woman.

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?
Idrk, det er et grimt spørgsmål. Det må være Low Millions med ‘Nikki’. Sangeren er Adam Cohen, søn af Leonard. Og han er en høj, mørkhåret mand, som godt nok ikke er spansk, men fransk. ‘Oh, Nikki don’t stop, love me so good I gotta take a week off’. Her er han på fransk.

Hvad er bedst at høre på en søndag?
Leonard Cohen’s album ‘Dear Heather’. Alt med Damien Rice, Teitur og Eels.

Hvilken sang giver dig lyst til at danse?
Simply Red - Money’s too tight to mention og INXS - Need you tonight.

Hvad er den første sang, du kan huske?
Bjørnen sover.

Hvilken sang gør dig ked af det?
Eels - Electro-shock blues.

Hvilken sang skal der spilles til din begravelse?
I will remember you med Sarah McLachlan. Eller Jevetta Steele - Calling You.

Hvem var din bedste koncert med?
The Doors i 1997 - da Krieger og Densmore stadig kunne spille sammen. Det skulle have været Krieger og Manzarek, men sidstenævnte blev syg, og Densmore tog over i sidste øjeblik. Jeg er glad for at jeg nåede at opleve Densmore spille Doors-sange, før han blev hellig og besluttede sig for, at det var en hån mod Morrison. Kriegers søn spillede med, hvilket var ret distraherende, eftersom han er en høj mørk mand, med langt mørkt hår.

Tager du på festivaler?
Har været afsted en håndfuld gange. Men jeg er en tøs der hader telte og manglende privatliv i badet, så jeg har ikke været afsted siden 2001. Jeg er alligevel også kedelig på festivaler, for jeg kommer kun for musikkens skyld, holder mig ædru for at huske koncerterne i fremtiden, og bruger enormt mange kræfter på, at ærge mig over, at jeg ikke kan være til tre koncerter på én gang.

Hvilken musiker ville du gerne på en date med?
Adam Cohen! Michael Hutchence. Ray Manzarek. Og ham Jesus-fyren gad jeg godt lige at møde igen.

TAGGED!
rocklobster og weirdo og mogwai og frøken mig

moby-stilen - pissetilfældig og røvlang a-z liste, konsekvent skrevet med små bogstaver og forfærdelig tegnsætning. jeg elsker moby.

a: jeg har spist risengrød til aftensmad fire dage i træk. risengrød er fantastisk. deeeeet er risengrød, der gør maven blød, og derfor skal jeg nok ikke lige spise det igen lige foreløbig.

b: jeg skal til new york den 18. april - not. men det tror min kusine. ja, jeg har løjet for min kusine. jeg skulle nemlig lige finde på en undskyldning til at lave en aftale med hende den morgen (jeg ville nå at se dem inden jeg tog afsted i 10 dage), fordi vi skal holde hendes polterabend. og jeg er ret sikker på, at hun hoppede på den - for 30 sekunder efter jeg sagde det, havde hun beordret mig til at købe stort ind hos baby gap i new york.

c: jeg skal til new york igen. først lige prag, regner jeg med. men jeg vil altså helt vildt gerne opleve conan før han flytter til los angeles næste år. så hvis jeg engang til august kan få fat i en billet til showet i efterårsferien, så er jeg den der er skredet.

d: jeg elsker prag. udover usa. jeg tror helt klart, at jeg i mit tidligere liv har været en mand fra prag der rejste på eventyr til det store amerika. kafka’s secret lover.

e: nej, jeg tror ikke på tidligere liv.

f: kun lidt. fx når jeg ser x-files afsnit der handler om det.

g: x-files taler altid sandheden

h: hvis der er en gud, hedder han chris carter. satan hedder eugene tooms, og jesus hedder fox mulder.

i: der kommer en ny x-files film til sommer, og da jeg hørte det var jeg ved at tisse i bukserne af glæde.

j: not really.

k: overdrivelse fremmer forståelsen. det er mit motto.

l: jeg har også et andet motto. det hedder ‘livet er for kort til at smøre madpakker’.

m: der er ikke en værre lugt i verden end en hel skoleklasse der lige har spist madpakker. en vammel blanding af agurk, æggebøvser, leverpostej og danone. da jeg gik i folkeskole var jeg ved at brække mig hver eneste dag.

n: jeg synes ikke agurker smager godt længere? det er som om at der er sket et eller andet med agurker de seneste par år? de er sure, bitre og tørre. også de økologiske. øv.

o: det var dog det mest ligegyldige et menneske nogensinde har skrevet. jeg burde vinde en pris.

p: ligegyldigt pladder ingen andre end mig ville gide at høre om, men det er min blog så jeg bestemmer: oh my god, conan var fantastisk i fredags - alle hans klassiske sketches og vaner var med. string dance, vælten med mikrofonen når han sagde noget klamt, hans spanske sæbeopera hvor han spiller den lækre mandlige hovedperson conando, en mand i et tilfældigt dyrekostume, hans teenagedagbogsskriveri efter et interview med en kvinde han lige har siddet og savlet over (denne gang christina applegate), og hans band spillede creep med radiohead til sidst i showet. er det bare lige mig der skumler lidt over at de valgte at spille den sang lige et par timer efter jeg havde skrevet om conan og radiohead i blårgen? skørt tilfælde. such an x-files moment. det er trods alt kun fire-fem gange om året den sang bliver nævnt/sunget/spillet i late night with conan o’brien. fantastisk show. bedre end mandagens show, hvilket siger en del, for der var moby den musikalske gæst. moby og conan sammen = orgasme. jeg tør slet ikke at tænke på den dag hvor moby, conan og radiohead er i samme show. ooooouuuuuh!

q: på mit tastatur er q-tasten røget af, så jeg er helt nede i det inderste hardware når jeg trykker på den.

r: ctrl-tasten er også røget af.

s: de to taster røg af på to forskellige tidspunkter.

t: den første gang spildte jeg cola ud over min bærbare.

u: den anden gang havde jeg ikke lært af den første gang, og spildte igen cola ud over min bærbare.

v: man kan tørre et tastatur og redde en hel bærbar ved hjælp af en hårtørrer. så ved du det. men pas når du fjerner tasterne, for de knækker ret nemt.

w: min blærbare er en oldsag efterhånden. den blev lavet før man havde trådløst internet, og den gang man stadig brugte disketter. men jeg har ikke råd til en ny. og den fungerer jo sådan set okay - 7-9-13. og det er alligevel ikke så tit jeg har brug for at skrive ‘q’. og jeg har omprogrammeret tastaturet så en anden tast fungerer som ‘ctrl’.

x: jeg er en nørd.

y: vidste du at man i googles søgemaskine kan indstille sproget til ‘elmer fjot’? man kan også vælge klingon, hacker og apotekerlatin. google.dk>indstillinger>brugerfladesprog.

z: jeg er en nørd.

ok, bye and goodnight
mobycruel

Stort set alle dem kommer fra google og ender på min blog, søger på noget omkring at rejse til New York. Udover dem der søger på ‘regler om nabo støj’ og ‘gæsteseng’. What? Jeg har knap nok plads til min egen seng, og så er der lige pludselig hundreder af mennesker der tror de finder en gæsteseng på min blog? Men jeg skrev faktisk aldrig rigtigt om min tur i sommeren 2007. Ikke her på bloggen i hvert fald. Men der ligger side op og side ned om turen på min computer. Så måske jeg bare skulle sætte det ind her alligevel, så folk faktisk finder hvad de søger. Eller noget.

Fantastisk tur. Blev kørt rundt af taxamand i turban og endte i et biluheld, blev bidt af en hund i Central Park, min historie om da jeg mistede min møddom blev læst op for 200 mennesker, jeg var til massebryllup, mødte stjerner fra YouTube, købte en George Bush voodoodukke, og så mindst 50 døde mennesker i en gammel lagerhal. What?! Yes sir!

Tryk lige HER for at læse sludder og se amatørbilleder.

Urban mangler noget drama. Drama er godt. Drama er sundt.

Urbans egen sugartop er vild med at rette andres sproglige fejl. Men hun er dog ikke bleg for at lave dem selv. Bare se hendes nick - det starter med et lille ’s’. Og hvad kan vi så lære af det? Man skal ikke kaste med æbler, når man selv er et skrog. Så nu vil jeg gå hen i sofaen og gnave lidt på mig selv.

PppPps. Rundstykke, sugar. J hved @t du ka tåle d, ik osse :p

12 siders opgave om anerkendende relationer, og jeg er først begyndt 20 timer før deadline og mangler 6 sider og alt det vigtige som min hjerne ikke kan tænke sig frem til, BÆ. Nå, men hvornår skal man ellers genoplive sin døde blog som døde fordi man ikke havde tid til overspringshandlinger længere.

Det har lige reddet mit humør at stavekontrollen insisterer på, at anerkendelsesguruen Berit Bae skal hedde Berit Bæ.

Klokken er 6.36. Jeg glemte at gå i seng. Jeg kan ikke tåle at have ferie, kan man vidst konkludere. Nå, bare jeg kan få rettet rytmen i den ene eller anden retning inden jeg rejser på torsdag. De sidste par uger er alligevel gået hurtigt. I hvert fald har jeg ikke fået gjort noget klar udover pas, billet og forsikring. Jo, jeg har købt de mystiske flyposer og dansk slik til Kriste. Hun er LIGE (altså i forgårs) flyttet ind i en ny lejlighed med hendes roomies, der er åbenbart kaos og ingen internet - og ingen af os har mobiltelefoner der kan tage imod internationale opkald - så vi kan ikke rigtig komme i kontakt med hinanden. Men vi har da fået snakket det meste igennem - bortset lige fra hvordan vi arrangerer at komme fra JFK til hende. Muligvis henter en far til en af hendes veninder mig - han havde hørt jeg kom og synes det var synd at jeg skulle bruge 80-90 dollars på en taxa i stedet for at bruge de penge på at lave noget sjovt. Jeg kan lide ham allerede. Han skal klart have Piratos og smeltede chokoladefrøer. Men det var ikke blevet aftalt fast, så vidt jeg ved. Nå, men altså, om ikke andet kommer Kriste bare alene og så tager vi en taxa til Manhattan og bus videre til New Jersey. Hun har flynummer og det hele, så det skal jo nok gå.

Jeg kan ikke finde ud af om jeg burde gå i seng nu.

Spacemermaid har været i min postkasse i dag. Bogstaveligt talt. I hvert fald lå der i eftermiddags en signeret udgave af hendes bog (som jeg skulle foræres fordi jeg hjalp med hendes MySpace-profil) - uden kuvert, frimærke, adresse eller andet der kunne medvirke til at den har været sendt med posten. Stalker! Eller fattigrøv… Tak til naboerne der må have åbnet døren for hende.

Sidder og slår lidt tid ihjel indtil jeg tager mod Vega for at høre The Gossip. Nogen har sikkert hørt “Standing in the way of control” på P3, de var vist ugens uundgåelige for et par uger siden. Faldt for dem i efteråret da Beth brokkede sig over at Kate Moss vandt NME’s pris for lækreste kvinde lige foran øjnene på Beth. Beth er en lesbisk kæmpe, Kate er et coke-stankelben. Jeg må nu indrømme at jeg kan lide dem begge. Det er den grå masse midt imellem jeg ikke kan lide. Det ser dog ud til at de er blevet buddies. Der kan man bare se.

Well, jeg gjorde det sgu. Købte en returbillet til New York. Ti dage i starten af juli på en gæsteseng hos en fremmed blogger. Har drønet rundt på nettet hele dagen for at finde en billig billet. I går var der en sindssyg billig billet til 3000,- der også betød at jeg kunne være der på Independence Day - men den billet var væk i dag, så kan først komme afsted to dage senere. Jeg har også fået taget frygtelige pasbilleder og bestilt et nyt (pas). Og så er det gået op for mig at jeg har drømt så længe om at tage til New York at den turistbog jeg har om byen udkom for ti år siden… Den skal vist lige opdateres.

Har ikke lavet en plan endnu. Malerier har aldrig interesseret mig, så det er nok ikke gallerierne jeg skal se. Men jeg skal nok en tur til Princeton, Julliard eller Columbia University. Der er bare et eller andet ved amerikanske universiteter der facinerer mig. Og så skal jeg selvfølgelig en tur til Frihedsgudinden, bare for at tage lidt pis på det hele. Og jeg skal til en koncert, og besøge Mobys tecafé, og danse på gulvklaveret i FAO Swarz legetøjsbutik, og drikke Starbucks extra mocca soya latte, og sidde på en bænk i Central Park og glo på mennesker, og tage subwayen fra den ene ende til den anden, og se et show på Broadway, og…

I morgen skal jeg besøge min kusine. Hun har termin sidst i juni. Hun har bare at overholde den termin, ellers går jeg glip af nyfødt baby. Hun læser i øvrigt til eksamen i disse dage, og har sin sidste eksamen om nogle uger. Som højgravid. Hun er vanvittig.

Blogs er fantastiske. Har fulgt med hos en New Yorker-pige i snart fire år, og da jeg i går klagede over at jeg ingen planer havde de næste ni uger, tilbød hun at jeg kunne tage over til hende. Gæsteseng og det hele. Jeg ved ikke helt endnu… Det er lidt skræmmende at tage heeeelt alene til New York. Godt nok tog jeg en måned helt alene til Los Angeles da jeg var 17 år, men det er syv år siden og den gang var jeg ung og overmodig.

Det skulle så være i starten af juli. Hun har ikke ferie, men mon ikke jeg kan finde en hel del at foretage mig alene, det er jo trods alt New York. Og når jeg nu slipper for at skulle betale tusindvis af kroner for hotel, så har jeg jo også penge til at lave noget med!

Det virker som alletiders mulighed. Især fordi jeg i mange år har gået og lavet en liste over alle de ting jeg skulle se i New York. Og jeg har planer om at tage min sidste halvårs praktik på et herberg i NY, så det ville være enormt fedt at kunne besøge et par steder. Godt nok er der stadig to år til, men mon ikke jeg kan overbevise nogle mennesker om at jeg må kigge forbi, når de hører at der er seks måneders ubetalt arbejde indblandet.

Det er dejligt at drømme. Jeg mangler lige det sidste mod og håber det kommer. Nu vil jeg kigge på flybilletter og drømme videre.

Ja, så er jeg også i blogverdenen. Jeg er endnu ikke helt sikker på hvorfor, for det er ualmindeligt skræmmende for mig at dele mine tanker med andre. Måske er det netop derfor jeg endelig er sprunget ud – der skal ske noget, jeg har fået en mærkværdig lyst til at udvikle mig. Jeg har altid skrevet meget, jeg deltidslever af at skrive, men det personlige har jeg holdt mig til at skrive i de slidte dagbøger.

Jeg kom til at tænke på et indlæg jeg skrev i min dagbog som teenager; ”Hvor er jeg om 10 år?” Jeg skrev side op og side ned om at jeg havde et fedt job i musikbranchen, en lejlighed midt i byen, og var venner med mit teenageidol. Og ved du hvad? Det er alt sammen blevet opfyldt. Jeg må være synsk! Eller også har jeg evnerne til at bringe ting til liv som jeg skriver – du ved, som i ”Otto er et næsehorn”, hvor der dog tegnes på væggen i stedet.

Men jeg skulle nok have skrevet det lidt mere detaljeret, så jeg ikke havde endt med et dårligt betalt FRITIDSjob i musikbranchen, en etværelses uden køkken midt i byen på 6. år, og havde forudset at jeg kun var ven med mit teenageidol på MySpace… Mindre detalje.

Nårja – jeg er en 24-årig studerende fra København, og er så er jeg ualmindeligt god til overspringshandlinger. Lige nu burde jeg have læst 60 sider til undervisningen i morgen, men i stedet oprettede jeg en blog – hej tåbe!