JA
30 06 2008
Kategorier : billeder
Overvægtig, tyk, voluptiøs, flomset, frodig, velforsynet, kvapset, fyldig, yppig, buttet, bamset, rund, fed, flæsket, tøndeformet, rullemarie, flæskebjerg, stor, kraftig, robust, polstret, blød.
Jeg skal bare liiige have den sidste smøg, og tjekke min email eeeen gang mere, har jeg sagt til mig selv de sidste tre timer. Nu er klokken halv fire, og jeg skal på arbejde lige om lidt. Men nu har jeg heller ikke flere smøger, så det er jo en naturlig afslutning. Jeg skulle bare liiige skrive et ligegyldigt blogindlæg.
Jeg gider ikke på arbejde lige om lidt. Jeg er arbejdstræt. Men jeg kan først få lov til at sove længe i år 2047, om 14409 dage. Men helt ærligt er det sgu også lidt kedeligt, ikke at lave noget.
Et oversættelsesfirma var ikke lige det jeg havde forventet, da jeg lige før, i ren kedsomhed, fik skrevet blegfed.dk.
Tirsdagens udgave af Late Night with Conan O’Brien var fucking pervers. Det startede ud med en nøgen Conan, og endte med at han lagde an på en tøs tyve år yngre end ham selv. Inde i midten af showet fandt man vomiting kermit, der brækkede sig på en meget uheldig måde, ud over den onanerende bjørn. To faste karakterer i showet. Og det var dér, at jeg endte med at grine så meget, at jeg begyndte at hoste, og fik mit første astmaanfald i flere måneder, og løb rundt i min lejlighed i panik, fordi jeg ikke kunne trække vejret. Alt imens jeg grinte og hostede. Bagefter spolede jeg tilbage for at se det igen.
Jeg elsker den mand.
Jeg var et hus i børnehaven. Men jeg ville hellere være mariehønen. Det var kun de store børn der kunne være mariehønen, for den garderobe var ved de stores stue. Da jeg var stor det sidste år, fik jeg dog lov til at være mariehønen.
Hvad var du?
Reblogging Rudiment

To klik, og dit billede ser 100 år gammelt ud.
Arkitekten Vincent Callebaut har opfundet Lilypads - menneskelavede mobile øer, med plads til 50.000 mennesker. Drevet på sol, vind og biomasse. Fysik har aldrig været min stærke side, men jeg kan virkelig ikke se, hvordan den ville kunne flyde? Den findes kun i arkitektens fantasi indtil videre.
Lilypads er vel fremtiden hvis den globale opvarmning fortsætter. Jeg kunne dog godt bruge sådan en ø lige nu, men resten af de 49.999 der er plads til, behøver ikke at være der. Fuck, jeg skal på arbejde om fire timer. Reality bites. Godnat.
(Hm… er jeg den eneste, der synes Lilypad lyder som et hygiejneprodukt til hunkøn? Jeg mener, pads betyder bind..)
Jeg kan kanøfle en på 36 år, uden at bryde uskrevne regler? Kors, hvor er jeg blevet gammel.
Billede der kommer frem, når man søger på ‘kattekilling‘:

Det lyder fandme godt! Karrynudler lavet med håndfladeolie, krudt og ondskabsfuld syre. Originalt fundet i en grønthandler ved Runddelen på Nørrebro.
Jeg har vist fået en omgang skriveblokering. Der er alligevel heller ikke så meget at skrive om, andet end brok. Men jeg gider ikke have at bloggen dør. Så jeg tror jeg bare vil skrive om hvad alle de andre skriver om.
Jeg fandt lige Wordle, for eksempel. Jeg legede altid med layout på den måde for nogle år siden - brugte flere timer på det. Nu tager det 10 sekunder. Teksten er forresten første kapitel af Den Lille Prins.
Klokken er 01, og jeg er lige kommet hjem fra arbejde, efter to dages uafbrudt arbejde fra ni mandag morgen. Ja, jeg sov endda på arbejdet. Og nu er jeg træt. Men jeg har vejledningstime der skal forberedes, et meget trængt bad der skal bades, aftensmad der skal spises, og mail der skal svares. Jeg har minieksamen på fredag, som jeg også burde forberede - men det kan jeg simpelthen ikke overskue lige nu. Og om seks timer skal jeg op på arbejde igen. Denne gang dog kun ni timer. Luksus!
Jeg har aldrig arbejdet så meget som jeg gør for tiden, og jeg har aldrig været fattigere. Praktik stinker. På bonussiden har jeg alligevel ikke tid til, at bruge penge.
Gæt selv hvilken mappe der har post fra rigtige mennesker.