HVID STØJ ER GODT FOR HELBREDET

Helbredet ser lidt bedre ud lige nu. Kan man sige det? Det gør ikke så ondt i min fod at jeg ikke kan gå, og jeg er kun lidt snottet. Så jeg kom i skole i dag - godt nok for sent, men sådan er der så meget. Bagefter blev det til en strøgtur i solskinsvejr, og det var fantastisk. Det er over tre måneder siden jeg sidst har haft to timer, hvor jeg bare kunne gå og kigge på butikker. Og jeg er bare så bagud - jeg skal til bryllup på lørdag, og har hverken kjole eller gave. Det blev ikke ordnet i sidste uge, da lå jeg på langs med forstuvet fod. Og nej, jeg fik aldrig købt en kjole sidst jeg snakkede om det. Jeg opgav. Det gjorde jeg også lidt i dag. Jeg købte to, men jeg er allerede træt af dem. Der er ikke meget min røv kan passe, og der er ikke mange kjoler at finde rundt omkring for tiden. Jeg skulle have købt den ved nytårstid hvor der var masser. Men sådan er der så meget. Jeg har hele tirsdag til at finde noget. Og Fields har åben til 24 på fredag fandt jeg lige ud af - ikke at jeg tør udsætte det så længe, men det betyder, at jeg kan vente med at købe accessories og sko til jeg har valgt en kjole. Jeg har aldrig været i Fields. Fields ligger på min gamle legeplads (læs: buske, ølflasker og asfalt), så jeg har haft et lidt dårligt forhold til firmaet. På min anden gamle legeplads (læs: buske, ølflasker, kloakrende) ligger der et psykiatrisk hospital. Det kan jeg overhovedet ikke forholde mig til. Men nu kom jeg vist ud på et sidespor.

Jeg skulle ud at spise med kolleger klokken 18, så havde også tid til at sidde på en bænk og glo på mennesker, efter jeg havde kigget på tøj. Der er ikke noget bedre. Det er ikke så interessant i hverdagen - ignorerer helst den gamle dame ved bussen og kassedamen i fakta. Men når man er indstillet på, at nu glor man på mennesker, kun for at glo på mennesker, så er det bedre end tv og biografen til sammen. Og jeg tror lidt, at jeg er i løbetid… Måske var der bare ualmindeligt mange langhårede, nørdede høje mænd på strøget i dag, eller også ser jeg dem bare ikke til hverdag.

Dejlig dag. Godnat.

Come on. Jeg hader nok når folk brokker sig over deres helbred. Og så gør jeg det selv. Men helt ærligt.

For to uger siden blev jeg kørt ind i. Ugen efter væltede jeg ned af en trappe, og har nu en kæmpe blå og lilla fod. Et par dage senere får jeg den vildeste snotnæse. Senere kom der bygkorn i venstre øje, som stadig er halvt lukket. Og siden lørdag morgen har jeg haft et astmaanfald der bare ikke vil gå over, og lægevagten siger at jeg ikke kan gøre andet end at vente. Jeg har ikke sovet i to dage, for jeg kan ikke trække vejret.

I’m a fucking mess.

Der kom en pakke til mig i dag. Havde godt hørt fra Kriste (bloggeren jeg besøgte i NY) at Ed havde bedt hende om min adresse, fordi han ville sende noget til mig, men det er flere måneder siden - så det havde jeg glemt alt om. ‘Boxes of candy’ stod der på pakkebeskrivelsen. Og det tør jeg love for - 18 pakker Goobers. Et kilo Goobers. Han er da for skør. Hvorfor Goobers? Jeg må vel have beklaget mig i nærheden af ham. I fjerneren og i film spiser skuespillere altid Goobers når de er i biografen, men jeg har aldrig kunnet finde dem de gange jeg har været derovre. Og det synes Ed åbenbart var synd for mig. Men han kunne da bare sende en enkelt pakke i stedet for et kilo. Ed er far til en af Kristes veninder, en hyggelig ældre mand. Jeg må vist hellere til at samle ting sammen jeg kan sende som tak. Nogle svenske mønter, måske. Han er ølkender, men det ville være lidt svært at sende, så måske jeg skulle finde noget Carlsberg merchandise.

Nu har jeg da chokolade nok til et par dage. Det mest irriterende er dog, at jeg ikke kan spise det lige nu, for jeg er et stort allergimonster i dag. Jeg var så køn da jeg lige skulle på posthuset i dag - humpende med krykker og fedtet hår, en permanent snotklud under den løbende næse, for ikke at tale om store blodskudte øjne. Jeg manglede bare en stor vorte placeret midt på næsen.

Aldis slavewhiskey er god mod hoste.

I dag er en trist dag. I dag er en meget, meget trist dag. Jeg har lige fundet ud af, at Conan stopper Late Night allerede i efteråret, hvor Jimmy Fallon så tager over. Og ja, Conan kommer jo tilbage til maj hvor han overtager Jay Lenos show - men for det første betyder det, at der ingen Conan er i et halvt år, og for det andet betyder det nok også, at jeg ikke når at se ham i New York. I hvert fald ikke, hvis han er stoppet før efterårsferien (og hvis jeg overhovedet kan få billetter). Jeg har hverken tid eller penge til, at tage derover før.

Øv. Øv, ØV, øv.

Tilføjelse: Hey, Conan blev lige nævnt i sladderavisen i dag. Jeg elsker at Ekstra Bladet skriver, at Radiohead tidligere på ugen sagde nej til at medvirke. Bands bliver booket måneder i forvejen - de har ikke sagt nej til noget. Plus Radiohead optog altså denne optræden i sidste uge. Og glem endelig ikke, at avisen kalder showet for “Late show with Conan O’Brien”. Det hedder Late Night. For ikke at tale om, at EB skriver, at de deltager fra London senere på ugen, når fakta er, at de deltog i går. Og det var fantastisk.

Man må da bare elske Ekstra Bladets faktatjekkere.

Ved du hvad jeg har fundet ud af? Det er kun sjovt at lave overspringshandlinger, når der er noget man faktisk KAN gøre, andet end at se dårlige zombiefilm, dumme komedieserier, læse lange blogs og kæderyge. Det er bare overhovedet ikke det samme, når man er tvunget til det. Er lænket til stolen og sengen. Udskyder alle de toiletbesøg jeg kan, for det tager omkring fem høje skrig og et par minutter at komme derud. Der er højst fem meter. I morgen bliver jeg nødt til, at kæmpe mig ned af trapperne og ind i Fakta, for jeg har intet spiseligt i huset. Det jeg havde, er blevet brugt som isposer. Gad vide om økologiske ærter er godt mod en forstuvning? Det er i hvert fald en dyr fornøjelse.

Det kan dog være, at jeg har lært noget af den her forstuvede fod. GØR RENT NÅR DU KAN. Jeg vælter rundt i hytten med krykkerne, over tøjbunker, udenom tomme colaflasker, og i cirkler rundt om bøger. Og jeg kan ikke gøre en skid ved det, andet end at gå rundt og snakke med mig selv og skubbe til det med krykkerne, som en gammel dement dame.

Det værste er dog den dårlige samvittighed over ikke at kunne tage på arbejde. Jeg har allerede været rigeligt syg i år. Men jeg kan jo ikke rende rundt efter ungerne på krykker. Og så må jeg jo bare bide i det sure æble og tage samtalen når det kommer.

Hvad ville du lave, hvis du havde et par dage hvor du skulle underholde dig selv på 30 kvadratmeter?

Jeg skal altså snart lære at gå. Du ved, det ene ben efter det andet. Det gik ikke så godt i dag (no pun intended). Væltede ned af en trappe på arbejdet og vrikkede om på højre fod. Knæk, sagde det. Men skadestuelægen siger, at det kun er en forstuvelse. Og hun er vel klogere end jeg er, så hun har nok ret. Men nøj, hvor har jeg bare ikke tid til, at sidde herhjemme og glo. Og jeg har altså brugt hele min kvote af sygedage for 2008 allerede. Og nøj, hvor gør det ondt.

JEG HAR IKKE TID TIL DET HER PJAT.

Så er søndagen snart slut. Jeg fik absolut intet udført i dag, bortset fra, at se fire film. Er lige blevet færdig med den nye film The Mist. Jeg troede lidt det var en dårlig nummer to af “The Fog”, men nøj hvor blev jeg skuffet. På den gode måde. Jeg har ikke set en lignende film i flere år. En lille landsby i USA bliver ramt af en elektrisk storm. Dagen efter tager hovedpersonen David sin lille søn med til byen for at købe ind. Inden længe er de dog fanget i butikken, sammen med 30-40 andre mennesker. Et eller andet er ude disen - ingen ved hvad, men det dræber. Vi møder som altid i denne slags film landsbytossen, idioterne der ikke vil lytte efter og kaster sig uvidende i døden, vi får også en nabostrid ind i det hele, og et ungt par hvor den ene selvfølgelig dør hurtigt. Men her stopper klichéerne så. Mennesker bliver dræbt af monstre, mennesker bliver dræbt af hinanden, og der er selvfølgelig også religion blandet ind i det hele. Heldigvis er vores hovedpersoner ikke blandt fundamentalisterne der stener de vantro. Ikke bogstaveligt talt med sten, men… Nej, det vil jeg ikke afsløre. Grundhistorien med forskellige monstre, der dræber alt de kommer i nærheden af er ikke så interessant. Men historien udenom, er nok grund til at se filmen igen.

Slutningen vil jeg heller ikke afsløre, men er du sindssyg hvor er det skrevet genialt, og hvor er det en unik afslutning i Hollywood. At de tør bryde normen i sådan en grad! Historien er inspireret af en Stephen King-novelle, men filmen er overhovedet ikke i samme kategori, som den normalt forudsigelige Stephen King b-film. Overhovedet.

9 ud af 10 stjerner. Og det er kun fordi, jeg ikke kan lide når film har bonderøve der ligner barbiedukker.

Kære verden. Historien om døbningen af den nye X-Files film var altså mere end rigeligt til at redde min uge. Og nu har du reddet hele næste uge. Hvad har jeg dog gjort, for at fortjene det? Okay, sidste søndag var Conan med til et velgørenhedsshow der støttede autisme - my boy! Og i næste uge er hans eget show dedikeret til miljøet - my man! Og hvem er ugens musikalske gæst, spørger du? DET ER RADIOHEAD!!!!!!!

Hvis du har fulgt bare lidt med i den her blog, ved du hvorfor jeg taler med udråbstegn. Radiohead kommer dog ikke til New York for at spille - næh, de spiller live i London. De synes det ville være tåbeligt at bruge CO2 på en enkelt sang.

OMG! OMG! Conan og Radiohead er forlovet, kysser hinanden i toget, og når toget kommer…

Den nye X-Files film der kommer til sommer har endelig fået et navn, og det er et navn, der vil få enhver fan til at dø over hvor perfekt det er. X-Files: I want to believe. Hell yeah!

Det er alt jeg havde at sige. Bortset fra, at jeg havde håbet Frohike, Langley og Byers vendte tilbage som spøgelser. Men det gør de så ikke.

Nå, så fik jeg set sæsonafslutningen af New Amsterdam, den amerikanske serie med Nikolaj-Coster Waldau. Jeg har kæmpet mig igennem otte afsnit de sidste par måneder. Jeg vil så gerne kunne lide den fordi det er fedt, at en dansker har hovedrollen, men den byder overhovedet ikke på noget nyt. Det er en serie om en 400-år gammel mand der ikke kan dø før han finder sin eneste ene, men det handler serien sjældent om - for han arbejder nemlig som politimand. En politimand der løser de samme krimihistorier som man har set hundrede gange før i hundredevis af andre krimiserier. Og det hænger bare slet ikke sammen med en fyr der blev fortryllet af en indianer. På plussiden spiller Nikolaj rollen så godt, at jeg altid glemmer, at det er ham jeg sidder og glor på. Nu må vi se om den bliver fornyet eller fjernet fra komakassen for evigt. Jeg tror, den får et par sæsoner.

Der er rigtig mange af mine yndlingsserier som levede i alt for kort tid. Her er en top fem over serier som ingen andre fattede før det var for sent.

1. My So-Called Life (1994)

Tag 1 stk naboens søde pige der tilføjer “like, whatever” i hver sætning, bland det med alkoholikerveninde der har en alkoholikermor, husk en bøsseven der kæmper med at springe ud af skabet, tilføj naboens nørd, og mix det hele med 1 stk ordblind wild boy i skovmandsskjorte. Sæt i ovnen, og drys med en spiseske fantastiske skuespillere. Så får du tv historiens bedste high school serie der var så realistisk, at den får Beverly Hills første sæson til at minde om Twin Peaks. Men den var åbenbart alt for svær at fordøje for de fleste, så den fik ikke mere end en sæson i luften. Og nu finder vi aldrig ud af, om Angela nogensinde kom over Jordan Catalano - pis også!

2. Freaks and Geeks (1999)

Her var der en high school serie der var ligeglad med heppekorsledere og football. Den her serie satte fokus på alle de andre - freaks og nørder. Og den handlede ikke om nørder der ville være populære, men nørder der ville være blandt de andre freaks. Og den handlede ikke om freaks som ville være blandt de populære, næh de ville være nørder. Den var sjov, klog, ond og realistisk. Den var forud for sin tid, ingen fattede den, først da den blev fjernet fra sendefladen. Nu er serien kult. Her ti år efter serien stoppede, bliver der stadig holdt Freaks & Geeks-konferencer, hvor fans, forfattere og skuespillere møder op og snakker om serien i timevis - på trods af, at sidstenævnte nu er blevet store stjerner i andre sammenhænge.

3. Bagdad Café (1990)

Det er mange år siden jeg har set den serie. Den var på Kanal 2 i starten af halvfemserne. Det var en fortsættelse af filmen, med Whoopi Goldberg i hovedrollen. Jeg havde ikke set filmen den gang, men jeg var vild med serien, miljøet, menneskerne, the feeling, og det blev kun bedre da jeg endelig så filmen. Serien fik dog kun 18 afsnit. 18 afsnit for 18 år siden. Er jeg den eneste der stadig kan huske den? Og puh, for føler jeg mig pludselig gammel.

4. Now and Again (1999)

Nej, det er ikke den forfærdelige dramaserie Now and Then jeg snakker om. Det er Now and Again. Serien om John Goodman der bliver dræbt, kun for at blive vækket til live igen - denne gang med en krop der ville få Ken-dukken til at ligne.. Ja, John Goodman. Eric Close (nu kedelig nørd i Forsvundet Sporløst) spiller hovedrollen som pisselækker superhelt der stadig elsker sin kone og datter helt dramatisk meget. Men de må ikke vide, at han stadig lever - for nu arbejder han som hemmeligt våben for regeringen. Han kan dog ikke holde sig væk, så ind imellem hans kampe for at redde verden besøger han lige familien på den ene eller anden måde, uden at fortælle hvem han er. Nu har jeg aldrig været en tøsetøs der elsker romantiske historier, men han og ‘konen’ spillede simpelthen så fantastisk godt, at jeg ikke kunne lade være med at sidde og drømme om, at min egen fremtidige mand ville elske mig så meget. Og bedst af alt var det ikke en dramaserie i den originale forstand - den var fyldt med sort, pervers og sarkastisk humor. Og den var forud for sin tid. Og ingen fattede den. Så den blev fjernet fra sendefladen.

5. Higher Ground (1999)

Smuk, beautiful, stunning, fantastisk serie om en gruppe unger der af den ene eller anden grund ikke kunne bo hjemme. Stoffer, seksuelt misbrug, anoreksi, alkoholisme, you name it. De blev sendt til vildmarken hvor de fik gruppeterapi, lavede teamwork, stak af, forelskede sig, lavede ballade og havde dybe samtaler om livet og chokoladekage. Hovedpersonen blev spillet af en den gang ukendt Hayden Christensen, men min kærlighed faldt nok mest på gothfreaken Daisy Graves og den sarkastiske Shelby. Serien var pisserealistisk - bortset fra, at sociale tabere sjældent ligner barbiedukker. Ingen aner noget om det liv, før de selv har levet det. Og det har de færreste, så ingen fattede serien, og den blev fjernet fra sendefladen efter en sæson.

Runner ups: The Lone Gunmen, Freakylinks, Stark Raving Mad, Andy Richter Controls the Universe, Stella, The Pretender (aka Kamæleonen, og den fik fire sæsoner og to tv-film, men det var ikke nok, for Michael T. Weiss kan man aldrig få nok af og BAM! sagde mit pigehjerte da jeg fandt ud af, at der en dag i fremtiden kommer helt nye afsnit via nettet).

Jeg får aldrig informationsoverload. Jeg trives med at følge med i halvtreds blogs, ti serier, nyhederne fra både DR, DR2, CNN, BBC og Lorry. Jeg læser alt hvad jeg kommer i nærheden af. Senest ‘Vi med hund’ på skadestuen i aftes, på trods af, at jeg ikke har hund, eller planer om at få en. Jeg surfer Tekst-TV som var jeg den vildeste pensionist - jeg ved lige præcis hvor informationerne om Movia er, jeg savner DR’s gamle TTV chat hvor der altid var de mærkeligste diskussioner, og jeg kigger altid lige på TV2’s side 180 inden jeg slukker. Jeg hører podcasts om mine underlige interesser, lavet af nørder for nørder. Jeg nærlæser skilte på vejen når jeg cykler forbi. Ser mindst en film om dagen hvis jeg kan finde tiden til det. Jeg tør ikke gå på biblioteket længere, for jeg kommer aldrig ud igen, før den sure bibliotikar smider mig ud, med otte bøger og fem cd’er og et gammelt Rolling Stone i favnen. Jeg suger alt til mig, og elsker det. Hvis min hjerne ikke får informationer, laver den sine egne - jeg blev dømt som klassens dagdrømmer på min første skoledag, da jeg var mere optaget af, at drømme om hvad man kunne lave på legepladsen, end min klasselærers opråbning af eleverne.

Jeg får dog aktivitetsoverload hver eneste dag. Jeg tror kun ordet findes i min fantasi. Følelsen af, at man ikke kan overskue opvasken, vasketøjet, lektierne, det røvkedelige referat fra mødet som skal skrives. Min krop krymper sammen bare ved at skrive ordene. Jeg skriger indeni. Jeg smelter. Jeg brænder. Jeg er doven. Nu hvor jeg tænker over det, får jeg sikkert aktivitetsoverload, fordi jeg konstant bliver aktiveret gennem informationer. Så måske lider jeg alligevel af informationsoverload. Det giver sig bare ikke udtryk i, at jeg ikke kan overskue at få flere informationer - men i, at jeg ikke kan overskue at gå ud med skraldet.

Informationsoverload er genialt beskrevet af Gordon Inc. i hans bog ‘Harddisken’, men den ligger ovre i bunken med de andre bøger, under vasketøjet som jeg har sat på /ignore, og jeg kan ikke huske paragraffen ordret. Så du må selv bestemme hvad det betyder. Nu må jeg smutte, for jeg skal lige tjekke fire blogs og finde en film jeg kan falde i søvn til, inden jeg skal op og være aktiv til mødet i morgen tidlig.

Et aktivitetsplanlægningsmøde.

Den anonyme Malene var lige cool at henvise til Bodies udstillingens hjemmeside - den danske version. Den byder ikke på noget andet end åbningstider og priser, men det var jo også det vi egentlig manglede. Værsgo: Bodies - København.

Det ser ud til, at man skal købe billetter i forvejen, til et bestemt tidspunkt, på en bestemt dag. Sådan var det også i New York, og de sagde det var fordi der ellers var alt for mange mennesker af gangen. Man kan købe billetter på posthuset og billetnet. Dog kan jeg ikke lige finde udstillingen på billetnet, men det kommer jo nok. 150 kroner, 120 for studerende. Temmelig pebret.

AAAARGH! Hvor fanden blev weekenden af? AAAARGH! Jeg fik absolut intet udført denne weekend, andet end at gå i panik da det gik op for mig, at jeg skal op på arbejde igen om fem timer. AAAARGH!

Jeg startede med kun at skrive det negative, men så blev positive kommentarer pludselig blandet ind i det hele. Så jeg tænkte, at jeg også ville tilføje det. Always look on the bright side of life.

1A: Mit pigehjerte dør. Conan holder pause en hel uge i næste uge. Det gør han fandme alt for tit. Tre uger ud af de sidste otte. Gad vide hvad han foretager sig? For et par uger siden var han i Los Angeles, hvor han var gæst hos Jay Leno. Men det var et sygt interview, med en sur Conan, der overhovedet ikke snakkede om, at han om et år overtager Jay Lenos show. Sidstenævnte må nemlig ikke tale om det i følge hans kontrakt. Jeg kan ikke finde et bedre ord for det end ‘akward’. Jeg holder næsten ikke til endnu en conebone-løs uge. Næsten.

1B: Jeg lever stadig på sidste fredags show, Cruel and Conan, together forever, trala la de de day. Bedste afsnit siden Conan tæskede Jon Stewart og Colbert. Og der er jo stadig denne fredags show som jeg kan se i morgen. Plus, jeg har 90GB med gamle afsnit jeg ikke har set i århundreder. And when all else fails kan jeg altid tænke på hvor latterlig jeg er. That’s the way, uh huh uh huh, I like it.

2A: Jeg har fået lort i hovedet i 45 timer denne uge. Fede luder, hold kæft, og rigtig lort, som i det brune. Arbejder for tiden to forskellige steder med unger i den lavere ende af intelligenskvotienten (jeg nægter at bruge ordet ‘retarderet’ og kan ikke finde på et bedre), og selv om de kan være nok så skønne, så er det fandme også hårdt når man har lange uger. Det er 99% af tiden konflikter med væltede potteplanter og skovle i hovedet, 1% af tiden glade unger.

2B: Heldigvis er ikke alle konflikter lige hårde. Som drengen, der hver gang han er sur, udbryder “Lortebus, 5A, hvad sker der for dig mand, hvad laver du?” (ikke ordret, tavshedspligt). Og selv om vi står midt i bolledejen, eller er i gang med et puslespil flere kilometer fra 5A’s rute, kan jeg som nørrebroer ikke være andet end enig. Og så gør det ikke så meget, at jeg ikke kan få ham overbevist om, at han ikke skal spise trylledejen.

3A: Der var en eller anden ligegyldig college footballkamp i fjerneren mandag aften på CBS, så de sendte slet ikke mine serier! Jeg kan ikke overleve uden mine serier! How I Met Your Mother, The Big Bang Theory og Two and a Half Men har de længste titler i sitcomhistorien, men de er også nogle af tidens bedste. I hvert fald når det kommer til, at kunne dække mit eskapismebehov. Men jeg havde nu alligevel ikke haft tid til at se dem.

3B: Jeg tror nok at vi i Danmark allerede har fået muligheden for at se Robin Sparkles-videoen fra How I Met Your Mother? Et afsnit hvor Robin bliver afsløret af Barney for at have været et teenageidol i Tiffany-genren. Så måske ved i hvad jeg snakker om. Jeg er en nørd der har insiderviden om at vi snart får en ny video fra Robin Sparkles! Den hedder “Sandcastles in the sand”, og er en ballade som Robin skrev, efter at hun blev droppet af en af hendes dansere fra den første video. James Van der Beek fra Dawson’s Creek spiller fyren, og Tiffany har en gæsterolle. It’s gonna be LEGEN…. wait for it… wait for it… oh and by the way, I hope you’re not lactose intolerant, because the second half of that word is DARY!

4A: En eller anden dåse var i Go’aften Danmark den anden dag, for at promovere en antipels kampagne. Hvilket i sig selv er genialt. Hun fik dog smadret hele pointen ved at udtale, at det var okay at gå med pels, hvis man selv kunne stå inde for det. What?! Jeg så det heldigvis ikke selv.

4B: Peak Performance har besluttet at droppe pels i deres kollektion.

5A: Først aflyste Beirut hans koncert i Danmark. Så aflyste Jonathan Davis, og som rosinen i pølseenden besluttede Counting Crows at der var federe steder at spille end lille Danmark. Cruel er ikke skuffet, Cruel er sur. Lortebus, 5A, hvad sker dig for dig, hvad laver du?

5B: Fielfraz gendannes? Der har været kryptiske beskeder på Claus Hemplers myspace omkring en koncert der skulle løbe af stablen i dag. Jeg havde mulighed for at tage til Vega og anmelde den, men det orkede jeg ikke lige. Selv om det nok kun er en engangsforestilling og jeg ikke kunne være der, er det enormt fedt. Som da Dizzy Mizz Lizzy spillede sammen sidste år. Legendarisk.

Bodies-udstillingen kommer til Danmark! Det er en udstilling med døde mennesker, indvolde, blodårer, kropsdele i alle former. Så udstillingen i New York i sommers, det var ret fantastisk. En kæmpe lagerhal med døde mennesker der cyklede, og en krop der var skåret i halv og gav sig selv high-five. Gravide kvinder, fostre, hjerner. Kroppene kommer fra Kina, og det kunne man godt se - de var ikke særligt høje, og øjnene var små. Det var ret spændende, brugte et par timer derinde.

Jeg har altid været fascineret af menneskets krop, lige fra da min mor og far første gang læste “Sådan får man et barn“. Yndlingsbogen over alle. Et par år senere fandt jeg min moders “Kvinde kend din krop” - wow. Jeg er helt vild med Københavns Medicinsk-historisk Museion, hvor man kan se kropsdele der er inficeret med alt fra tuberkulose til fnat, og kommer der ofte. Malerier og sådan noget er kedeligt - næh, giv mig en hjerne med alzheimers, så skal jeg nok være optaget i et par timer. I know, jeg er en fucking freak. Jeg har dog aldrig været med på hele C.S.I. og andre “lad os skære i døde mennesker”-seriebølgen, for det er alligevel fake. Det er det samme som at se musik når de spiller playback. What’s the fucking point. Men jeg skal helt klart se Bodies-udstillingen. Den kommer til H.C. Andersen-slottet ved Tivoli på fredag.

Hvis du vil se lidt om udstillingen, så tjek den officielle hjemmeside.

Ooooooooh damn, orgasme for tv-freaken med hang til høje mænd med mørkt hår og en guitar i skødet.

Jesse and the Rippers forever!!111!1eleven!!

1. Samtlige elpærer er sprunget i løbet af de sidste syv dage, og selv om du har nået at købe ind i Netto to gange, har du hver gang glemt at købe pærer, fordi du har skullet skynde dig videre. Hvilket har resulteret i meget interessante badesituationer med lotion i håret, og brugen af tv/bærbar/mobiltelefon som lampe.

2. Du er så distanceret fra dig selv, at du er begyndt at tale om dig selv i tredje person.

3. Du har ikke tid til at skrive top 5-lister.

4.

5.

Krav #456 til fremtidig mand: Skal fungere som omvendt vækkeur, der kan sparke min store, fede røv hen i sengen. For at få mig til at SOVE.

Nu er der 5 timer tilbage før vækkeuret ringer. DINGELINGELINGEDINGLINGEDINGRING. Fuck.

GAFFA har hver måned et interview sidst i bladet, med en der svarer på spørgsmål omkring deres forhold til musik. Men det er altid en eller anden enormt kedelig type. Jeg elsker GAFFA, men de kunne godt lige vælge folk jeg faktisk vil vide noget om. Som for eksempel urbanbloggere. Så derfor tænkte jeg, at jeg ville lave en ny tag-leg. Spørgsmålene er blevet omformuleret, for der er sikkert copyright på dem…

Vil du lege med? Svar, og tag fire bloggere. Du må godt svare, selv om du ikke er blevet tagget…

Havde i klaver derhjemme?
Et pynteklaver som jeg ikke måtte pille ved.

Spiller du selv?
Nej.

Synger du under bruseren?
Kun når der er musik i baggrunden.

Har du nogensinde drømt om at være musiker?
Egentlig ikke, men har altid drømt om at være musikjournalist. Hvorfor jeg er i gang med en helt anden uddannelse, skal du ikke spørge mig om. Jeg kan vel godt lide at lade det være ved drømmen, lige nu. Det er sundt for mig at have noget jeg kan forestille mig i mit hoved, er lig med et helt fantastisk liv. Jeg har dog et fritidsjob som skribent på et musikblad. Ja, jeg kan godt skrive uden at hver anden sætning lyder i nærheden af ‘omg1111!!11one, Conan er så fantastisk!11!eleven!!’. Men det er min blog, min legeplads, og jeg laver reglerne her.

Hvad betyder musik for dig?
Dumt spørgsmål, som jeg ikke kan finde ud af at besvare.

Hvilken sang minder dig om din første forelskelse?
He’s got the whole world in his hands. Og nej, det var ikke Gud. Jeg var 11 år. Katolsk church camp i Rotterdam. Vi var til et musikarrangement med tusindvis af jesusfreaks, i noget der lignede forum. HAN spillede guitar. Han var fra Spanien, mindst 25 år, høj, og havde langt, mørkt hår i en hestehale. Og jeg sad og savlede i fire timer, sammen med de fire nonner jeg var rejst derned med. Jeg tror aldrig jeg har snakket om ham før. What happens at church camp, stays at church camp. Jeg kan den dag i dag stadig ikke høre den sang, uden at fnise på en meget ukristelig måde. I’m gonna go to hell when I die.

Hvilken sang er din yndlingssang?
The Doors - Waiting for the sun. Fandt den som ni-årig hos en nabo, og var straks fortabt. Havde aldrig hørt noget lignende. Mine forældre hørte kun Enya, jazz og Giro 413 (temmelig skizofren blanding - og er ikke blevet bedre af at min moder i dag er vild med Natasja og Stig Rossen). Allerede den gang var jeg helt klar over, at det ikke var solen jeg ventede på, men metaforen. Lidt senere blev jeg vild med Krumme, og hans sange om rødhårede piger og dumme voksne.

Hvor lang er din musiksamling?
Uh, det ved jeg ikke. Omkring 200 fysiske albums, og 500 på harddisken. Og omkring 50 musik-dvd’er. Plus en masse kassettebånd, fordi jeg er en nørd der lever i stenalderen.

Hvad er det pinligste stykke musik du ejer?
Der er mange. Jeremy Jackson, aka Hobie fra Baywatch, har nok førstepladsen. Jeg elsker stadig albummet og kan det udenad. Den er genial at høre når jeg gør rent, det gør det hele lidt mere tåleligt, fordi det bliver tåbeligt. ‘I don’t do sex, and that’s no lie lie lie’. Han lignede en høj, mørk, langhåret spanier på det cover, og det var en af de første albums jeg købte. I dag er han dog knap så interessant.

Hvilken sang synger du på karaokebaren?
Lenny Kravitz - American Woman.

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?
Idrk, det er et grimt spørgsmål. Det må være Low Millions med ‘Nikki’. Sangeren er Adam Cohen, søn af Leonard. Og han er en høj, mørkhåret mand, som godt nok ikke er spansk, men fransk. ‘Oh, Nikki don’t stop, love me so good I gotta take a week off’. Her er han på fransk.

Hvad er bedst at høre på en søndag?
Leonard Cohen’s album ‘Dear Heather’. Alt med Damien Rice, Teitur og Eels.

Hvilken sang giver dig lyst til at danse?
Simply Red - Money’s too tight to mention og INXS - Need you tonight.

Hvad er den første sang, du kan huske?
Bjørnen sover.

Hvilken sang gør dig ked af det?
Eels - Electro-shock blues.

Hvilken sang skal der spilles til din begravelse?
I will remember you med Sarah McLachlan. Eller Jevetta Steele - Calling You.

Hvem var din bedste koncert med?
The Doors i 1997 - da Krieger og Densmore stadig kunne spille sammen. Det skulle have været Krieger og Manzarek, men sidstenævnte blev syg, og Densmore tog over i sidste øjeblik. Jeg er glad for at jeg nåede at opleve Densmore spille Doors-sange, før han blev hellig og besluttede sig for, at det var en hån mod Morrison. Kriegers søn spillede med, hvilket var ret distraherende, eftersom han er en høj mørk mand, med langt mørkt hår.

Tager du på festivaler?
Har været afsted en håndfuld gange. Men jeg er en tøs der hader telte og manglende privatliv i badet, så jeg har ikke været afsted siden 2001. Jeg er alligevel også kedelig på festivaler, for jeg kommer kun for musikkens skyld, holder mig ædru for at huske koncerterne i fremtiden, og bruger enormt mange kræfter på, at ærge mig over, at jeg ikke kan være til tre koncerter på én gang.

Hvilken musiker ville du gerne på en date med?
Adam Cohen! Michael Hutchence. Ray Manzarek. Og ham Jesus-fyren gad jeg godt lige at møde igen.

TAGGED!
rocklobster og weirdo og mogwai og frøken mig

moby-stilen - pissetilfældig og røvlang a-z liste, konsekvent skrevet med små bogstaver og forfærdelig tegnsætning. jeg elsker moby.

a: jeg har spist risengrød til aftensmad fire dage i træk. risengrød er fantastisk. deeeeet er risengrød, der gør maven blød, og derfor skal jeg nok ikke lige spise det igen lige foreløbig.

b: jeg skal til new york den 18. april - not. men det tror min kusine. ja, jeg har løjet for min kusine. jeg skulle nemlig lige finde på en undskyldning til at lave en aftale med hende den morgen (jeg ville nå at se dem inden jeg tog afsted i 10 dage), fordi vi skal holde hendes polterabend. og jeg er ret sikker på, at hun hoppede på den - for 30 sekunder efter jeg sagde det, havde hun beordret mig til at købe stort ind hos baby gap i new york.

c: jeg skal til new york igen. først lige prag, regner jeg med. men jeg vil altså helt vildt gerne opleve conan før han flytter til los angeles næste år. så hvis jeg engang til august kan få fat i en billet til showet i efterårsferien, så er jeg den der er skredet.

d: jeg elsker prag. udover usa. jeg tror helt klart, at jeg i mit tidligere liv har været en mand fra prag der rejste på eventyr til det store amerika. kafka’s secret lover.

e: nej, jeg tror ikke på tidligere liv.

f: kun lidt. fx når jeg ser x-files afsnit der handler om det.

g: x-files taler altid sandheden

h: hvis der er en gud, hedder han chris carter. satan hedder eugene tooms, og jesus hedder fox mulder.

i: der kommer en ny x-files film til sommer, og da jeg hørte det var jeg ved at tisse i bukserne af glæde.

j: not really.

k: overdrivelse fremmer forståelsen. det er mit motto.

l: jeg har også et andet motto. det hedder ‘livet er for kort til at smøre madpakker’.

m: der er ikke en værre lugt i verden end en hel skoleklasse der lige har spist madpakker. en vammel blanding af agurk, æggebøvser, leverpostej og danone. da jeg gik i folkeskole var jeg ved at brække mig hver eneste dag.

n: jeg synes ikke agurker smager godt længere? det er som om at der er sket et eller andet med agurker de seneste par år? de er sure, bitre og tørre. også de økologiske. øv.

o: det var dog det mest ligegyldige et menneske nogensinde har skrevet. jeg burde vinde en pris.

p: ligegyldigt pladder ingen andre end mig ville gide at høre om, men det er min blog så jeg bestemmer: oh my god, conan var fantastisk i fredags - alle hans klassiske sketches og vaner var med. string dance, vælten med mikrofonen når han sagde noget klamt, hans spanske sæbeopera hvor han spiller den lækre mandlige hovedperson conando, en mand i et tilfældigt dyrekostume, hans teenagedagbogsskriveri efter et interview med en kvinde han lige har siddet og savlet over (denne gang christina applegate), og hans band spillede creep med radiohead til sidst i showet. er det bare lige mig der skumler lidt over at de valgte at spille den sang lige et par timer efter jeg havde skrevet om conan og radiohead i blårgen? skørt tilfælde. such an x-files moment. det er trods alt kun fire-fem gange om året den sang bliver nævnt/sunget/spillet i late night with conan o’brien. fantastisk show. bedre end mandagens show, hvilket siger en del, for der var moby den musikalske gæst. moby og conan sammen = orgasme. jeg tør slet ikke at tænke på den dag hvor moby, conan og radiohead er i samme show. ooooouuuuuh!

q: på mit tastatur er q-tasten røget af, så jeg er helt nede i det inderste hardware når jeg trykker på den.

r: ctrl-tasten er også røget af.

s: de to taster røg af på to forskellige tidspunkter.

t: den første gang spildte jeg cola ud over min bærbare.

u: den anden gang havde jeg ikke lært af den første gang, og spildte igen cola ud over min bærbare.

v: man kan tørre et tastatur og redde en hel bærbar ved hjælp af en hårtørrer. så ved du det. men pas når du fjerner tasterne, for de knækker ret nemt.

w: min blærbare er en oldsag efterhånden. den blev lavet før man havde trådløst internet, og den gang man stadig brugte disketter. men jeg har ikke råd til en ny. og den fungerer jo sådan set okay - 7-9-13. og det er alligevel ikke så tit jeg har brug for at skrive ‘q’. og jeg har omprogrammeret tastaturet så en anden tast fungerer som ‘ctrl’.

x: jeg er en nørd.

y: vidste du at man i googles søgemaskine kan indstille sproget til ‘elmer fjot’? man kan også vælge klingon, hacker og apotekerlatin. google.dk>indstillinger>brugerfladesprog.

z: jeg er en nørd.

ok, bye and goodnight
mobycruel

Nøj hvor kan jeg kede mig helt gevaldigt meget, og nøj hvor kommer der nogle underlige ting ud af det. Jeg lader op til næste uge, hvor jeg skal arbejde 45 timer, så har ingen aftaler lavet i denne weekend. Hvilket ender ud i åndssvagt tidsfordriv. Jeg skal lige alfabetisere mine krydderier, hejhej, vi snakkes.

Eyyy, der er ingen der har lavet en torrent af ‘Late Night with Conan O’Brien’ fra i aftes endnu. Dammit, det forventer jeg fandme jeg kan hente når jeg kommer hjem fra arbejde hver eneste dag. Lortepirater. Til gengæld fandt jeg lige den cooleste video på YouTube. Et klip fra 1993 hvor Radiohead spiller Creep, som første musikalske gæst hos Conan nogensinde, med en langhåret, afbleget og ukendt Thom Yorke i front, og en meget nervøs ung Conan der er på TV for anden gang i hans liv. HELL YES.

Nettet er din bedste og værste ven når du ikke kan sove klokken 1.47 fredag morgen. Det bliver en dyr fornøjelse, hvis jeg skal have alt det her. Men hvordan har jeg nogensinde kunnet leve uden?!

DISKETTETASKE
Den her burde jeg teorien kunne lave selv. Der er endda en instruktionsvideo på siden. Og guderne vil vide, at jeg stadig har rigeligt med disketter der bare ligger og fylder. Jeg tror bare, at jeg er den eneste i verden der synes, at det ville være verdens fedeste taske.

JOHNNY CASH FUCKFINGER-KNAGE
Se den her burde jeg også kunne lave selv. Og jeg har ikke længere bedsteforældre der kunne blive fornærmede af, at skulle hænge deres jakke på en fuckfinger. Hvordan ville du lave armen?

PLADESPILLER
Den lille bil kører rundt på din plade, og afspiller musikken gennem taget. Pladen kan ligge hvor som helst. Jeg tror jeg ville være lidt nervøs for at spille mine bedste plader med den hér, men den er alt, alt for sød, og burde stå hjemme hos mig.

TAPE TAPE DISPENSER
En tape tapeholder, oooooooh damn, orgasme for sprognørden.

TRÆCOMPUTER
Årh, hvor er den lækker. Jeg er så træt af, at alt teknisk skal være sølv, hvid eller sort. Der er store, skønne billeder på hjemmesiden. Den er ægte nok. Sådan en computer gad jeg godt at bruge mange penge på.