HVID STØJ ER GODT FOR HELBREDET

Slæbte vist en lungebetændelse med hjem fra New York. Det har jeg ikke haft før. Har stadig ikke fået ordnet og gjort og fixet alt hvad jeg har lovet og sagt til højre og venstre, og arbejdet.. jeg har ikke engang kigget på det. I eftermiddags drømte jeg at jeg havde fem brystvorter på mit højre bryst, og at fire amerikanske death row-fanger troede at de kunne få mælk af mig. Det er vist tegn på at det nok er meget godt, at jeg koncentrerer mig lidt om mig selv før noget andet.

Hvis bare Hr. Samvittighed og Fru Skræk-for-at-miste-arbejde kunne holde deres kæft.

Aldrig har jeg haft så meget jetlag. Det er fredag morgen kl. 3.44, og selv om jeg kom hjem mandag aften er min krop stadig i kaos. Har tusind ting jeg har lovet at ordne her og der, jeg har OVERHOVEDET ikke arbejdet og har vildt dårlig samvittighed. Men min krop vil intet. Den vil kun ligge og se Kids in the Hall på dvd. Øv.

Jeg synes jeg var SÅ smart da jeg besluttede mig for at slukke for al elektricitet da jeg tog hjemmefra. Tømte mit køleskab og det hele. Men jeg glemte alt om fryseren, så da jeg kom hjem lå der for 300 kroner optøet mad i fryseren, Mmmmm…. saftigt.

Men det var en cool tur og skriver om det hele en af dagene.

New York er slet ikke saa farlig. Her er bare varmt - 28 grader. Jeg har det dog fint, det er mere Kriste der kaemper i varmen. Min krop reagerer paa et eller andet i luften, saa de sidste to dage har jeg hostet og harket og pustet naese konstant. It sucks, men der er vist ikke noget at goere ved det. Jeg har faaet en rigtig god ven der hedder Duane Ready. Han giver mig masser af medicin, men det virker ikke rigtig. I gaar proevede jeg at faa noget staerkere af ham, men han troede ikke paa at jeg var over 21 (er 24), saa Kriste maatte hjaelpe mig saa jeg kunne faa nogle sjove piller af Duane. Har vaeret afsted med Kriste hele dagen, 12 timer - foerst en udstilling med rigtige lig og kropsdele kaldet Bodies, derefter South Street Seaport i bunden af Manhattan og derefter en gul water taxi tilbage til midtown for at se Michael Moore’s nye film Sicko. Det forundrer mig hvor forundret Kriste er over at vi faar serveret alt paa et soelvfad i Danmark. Uddannelse, sygesikring, fem ugers ferie… Var ude med nogle af Kristes venner i aftes, de var ogsaa forundret. Fortalte at vi faar SU, men de kunne slet ikke forstaa det. Jeg er saa forkaelet naar jeg brokker mig over at jeg er fattig og paa SU.

Flyveturen gik fantastisk godt, alt passede ind som hak i hose. Turen hjem bliver vaerst for jeg skal vente otte timer i Amsterdam, saa den samlede rejsetid bliver over 30 timer. Oh well.

I morgen skal Kriste arbejde igen. Har de naeste fire dage for mig selv. Havde ogsaa fredag for mig selv, men der gik jeg bare rundt paa manhattan i syv timer uden planer. Det var planen. At gaa uden maal. Men NU skal der ske noget.

Den foerste baby i min familie siden mig blev foedt natten til mandag og jeg gik glip af det! Det stinker! Jeg vil hjem! Paa soendag… Hehe.

…. Duane Ready er en drugstore og der er titusindvis af dem her.

Klokken er 4.42 og jeg har ikke lukket et øje. Har vendt og drejet mig i fem timer, men nu gav jeg fandme op. Jeg bliver hentet om en time, så det kan sgu være ligemeget. Bliver spændende at se hvor vanvittig jeg kan nå at blive inden jeg kan komme i seng igen fredag kl. 01 dansk tid aka 19 i New York. Jeg er ikke nervøs… Kan bare ikke sove, åbenbart. Har kriller i kroppen. Sidder og tåger. Har det tit sådan, er generelt meget søvnløs, men det er fandme ikke praktisk at det lige var i nat det skulle ske igen.

Pis.

Så tager jeg afsted til New York! Well, klokken seks i morgen tidlig. Ved ikke om jeg får tid til at skrive blogs mens jeg er afsted, men hvis ikke er jeg tilbage den 16. juli. Jeg er slet ikke færdig med at pakke, typisk. Min lejlighed ligner noget der er løgn, men jeg har besluttet mig for at være ligeglad, for jeg kan alligevel ikke nå at gøre noget ved det. Sådan. Ligeglad.

Not.

Er begyndt at gøre mig lidt mere klar til at rejse. Jeg er SÅ dårlig til at pakke. Det er fysisk umuligt for mig at lægge tøj sammen… Jeg har simpelthen ikke motorikken til det. Er ambidekstral aka ligehåndet - men på en måde hvor jeg er lige dårlig til at bruge begge hænder. Nå, men om ikke andet kan jeg vel hoppe lidt på min kuffert, så skal der nok blive plads til mere.

Glæder mig til at få rejsen overstået. Jeg er ikke bange for at flyve - men er bekymret for alt det andet. Når jeg nummer to fly i Amsterdam, og hvad gør jeg hvis det ikke er tilfældet? Hvordan finder jeg den gate jeg skal til i Amsterdams lufthavn? Jeg synes ikke jeg ligner mig selv i mit pas… Hvad nu hvis de ikke tror på at det er mig? Skal man bruge kreditkort i flyet for at kunne købe underholdning på de der skærme foran sæderne, eller vil de tage kontanter? Jeg har ikke kreditkort og har aldrig haft det og skal først have det den dag jeg oplever, at der kommer mere end 6000 ind om måneden. Kommer der biler flyvende imod mig i lufthavnen? Kommer sikkerhedstjek til at vare så lang tid at jeg ikke når mit fly? Er det virkelig nok at komme tre timer før flyet afgår? Får jeg et sæde i flyet ved siden af den mest irriterende unge mennesket har stødt på siden vi begyndte at flyve?

Det hjælper slet ikke at medierne bliver ved og ved med at nævne alt der kan gå galt. Holiday Airport kører på TV2, dokumentaren om Easy Jet på tre andre kanaler. De to programmer er da nok de værste man kan sætte sig til at se dagene før man selv skal afsted. Mand bliver suget ud af flyvindue, søjler bliver tjekket i Kastrup, hører alles skrækhistorier om at flyve. Det må være en dansk ting. Når man fortæller at man skal rejse, skal man altid lige høre hvordan det gik den gang personen skulle vente fem timer i et fly på Mallorca uden mad og vand.

Jeg er bare slet ikke sådan bekymringsagtig normalt. Jeg har bare haft for meget tid til at tænke på det sidste. Det er det jeg siger; jeg kan ikke tåle at have ferie. Heldigvis bliver de ti dage i New York alt andet end ferie - jeg har godt nok meget jeg skal nå.

Jeg spillede Lotto for første gang i mit liv igår. Jaja, jeg er en medløber, efterfølger, fantasiforladt. Needless to say vandt jeg intet. Men kig lige på navnet i titlen til mit sidste blogindlæg… Isa-freaking-bella. Jeg skulle have satset penge på det i stedet. Så kunne det være at jeg havde fået nogle af mine mange skattepenge til kongehusets foie gras-forbrug tilbage.

Jeg er et fjols og 40 kroner fattigere og ualmindeligt naiv.