HVID STØJ ER GODT FOR HELBREDET

Koncerten var god. Startede med opvarmingsbandet Robots in Disguise der gav publikum tæsk med indøvede robotbevægelser. Bandet består af tre kvinder - trommer, bas og guitar. Bas og guitar står også for sang. Det var sjovt nok, men meget indøvet, og som en total dræber blev den ene ved med at kigge på sit armbåndsur. Hvem fanden gør det på en scene? The Goxxip spillede mindre end en time, lidt skuffende. Men sådan skulle det åbenbart være. Vi fik masser af kommentarer undervejs, hyggeligt. Beth ledte efter en dansker der havde været udvekslingsstuderende på hendes high school for ti år siden. Hun havde været “nice… in a Freddy Krueger kind of way”. Okay.

Jeg fik mig en dans med Beth - vidste godt hun havde for vane at hoppe ned til publikum og hilse på folk, men havde ikke lige regnet med at hun ville hænge sig op ad mig. Altså sådan rigtigt. Med arm over skulder og det hele, under et par vers og omkvæd. Fair nok, men hvad fanden gør man i den situation? Hopper med, åbenbart.

Det var en kort men cool koncert, og fik da taget en håndfuld gode billeder.

Klokken er 6.36. Jeg glemte at gå i seng. Jeg kan ikke tåle at have ferie, kan man vidst konkludere. Nå, bare jeg kan få rettet rytmen i den ene eller anden retning inden jeg rejser på torsdag. De sidste par uger er alligevel gået hurtigt. I hvert fald har jeg ikke fået gjort noget klar udover pas, billet og forsikring. Jo, jeg har købt de mystiske flyposer og dansk slik til Kriste. Hun er LIGE (altså i forgårs) flyttet ind i en ny lejlighed med hendes roomies, der er åbenbart kaos og ingen internet - og ingen af os har mobiltelefoner der kan tage imod internationale opkald - så vi kan ikke rigtig komme i kontakt med hinanden. Men vi har da fået snakket det meste igennem - bortset lige fra hvordan vi arrangerer at komme fra JFK til hende. Muligvis henter en far til en af hendes veninder mig - han havde hørt jeg kom og synes det var synd at jeg skulle bruge 80-90 dollars på en taxa i stedet for at bruge de penge på at lave noget sjovt. Jeg kan lide ham allerede. Han skal klart have Piratos og smeltede chokoladefrøer. Men det var ikke blevet aftalt fast, så vidt jeg ved. Nå, men altså, om ikke andet kommer Kriste bare alene og så tager vi en taxa til Manhattan og bus videre til New Jersey. Hun har flynummer og det hele, så det skal jo nok gå.

Jeg kan ikke finde ud af om jeg burde gå i seng nu.

Spacemermaid har været i min postkasse i dag. Bogstaveligt talt. I hvert fald lå der i eftermiddags en signeret udgave af hendes bog (som jeg skulle foræres fordi jeg hjalp med hendes MySpace-profil) - uden kuvert, frimærke, adresse eller andet der kunne medvirke til at den har været sendt med posten. Stalker! Eller fattigrøv… Tak til naboerne der må have åbnet døren for hende.

Sidder og slår lidt tid ihjel indtil jeg tager mod Vega for at høre The Gossip. Nogen har sikkert hørt “Standing in the way of control” på P3, de var vist ugens uundgåelige for et par uger siden. Faldt for dem i efteråret da Beth brokkede sig over at Kate Moss vandt NME’s pris for lækreste kvinde lige foran øjnene på Beth. Beth er en lesbisk kæmpe, Kate er et coke-stankelben. Jeg må nu indrømme at jeg kan lide dem begge. Det er den grå masse midt imellem jeg ikke kan lide. Det ser dog ud til at de er blevet buddies. Der kan man bare se.

Hvis du ser en cykel der er malet bordeaux, guld og blå, og samtidig har grønne pletter - så er det bare mig der er træt af cykeltyve. Var til politiauktion forleden for at få fat i en billig cykel, og så satte min fader den i stand. Nøj hvor er den grim. Og nøj hvor fik jeg mange kommentarer med på vejen da jeg hentede den i dag. Jeg har altid grinet når jeg så cykler i alle regnbuens farver rundt omkring… Men nu fatter jeg det endelig. Lidt ærgeligt at der skulle gå fem cykler og et forår før det gik op for mig. Jeg er så træt af at have en cykel den ene uge, og ingen den næste. For dem det endnu ikke er gået op for, er det ret dyrt at køre med det offentlige når man lever på SU og tomme flasker. Hvis der er nogen der stjæler den nye cykel, så bliver jeg vanvittig. Skringrende vanvittig.

Hvordan rydder man op når alt er så rodet, at man ikke kan gå på gulvet?

Ej hvor er jeg glad for at jeg fandt modet. Hey, og det ser ud til at Lauren Ambrose (Claire fra Six Feet Under) spiller Juliet helt gratis i Central Park en af de dage jeg er der. Man skal stå i kø i mange timer for at få en billet, men føj hvor jeg elsker den kvinde - så det tror jeg godt at jeg kan overskue. Så får jeg også mulighed for at glo på amerikanere imens.

Forsikring er klaret, billetter er købt, planer er blevet lagt. Nu må de næste tre uger godt gå lidt hurtigt.

Well, jeg gjorde det sgu. Købte en returbillet til New York. Ti dage i starten af juli på en gæsteseng hos en fremmed blogger. Har drønet rundt på nettet hele dagen for at finde en billig billet. I går var der en sindssyg billig billet til 3000,- der også betød at jeg kunne være der på Independence Day - men den billet var væk i dag, så kan først komme afsted to dage senere. Jeg har også fået taget frygtelige pasbilleder og bestilt et nyt (pas). Og så er det gået op for mig at jeg har drømt så længe om at tage til New York at den turistbog jeg har om byen udkom for ti år siden… Den skal vist lige opdateres.

Har ikke lavet en plan endnu. Malerier har aldrig interesseret mig, så det er nok ikke gallerierne jeg skal se. Men jeg skal nok en tur til Princeton, Julliard eller Columbia University. Der er bare et eller andet ved amerikanske universiteter der facinerer mig. Og så skal jeg selvfølgelig en tur til Frihedsgudinden, bare for at tage lidt pis på det hele. Og jeg skal til en koncert, og besøge Mobys tecafé, og danse på gulvklaveret i FAO Swarz legetøjsbutik, og drikke Starbucks extra mocca soya latte, og sidde på en bænk i Central Park og glo på mennesker, og tage subwayen fra den ene ende til den anden, og se et show på Broadway, og…

I morgen skal jeg besøge min kusine. Hun har termin sidst i juni. Hun har bare at overholde den termin, ellers går jeg glip af nyfødt baby. Hun læser i øvrigt til eksamen i disse dage, og har sin sidste eksamen om nogle uger. Som højgravid. Hun er vanvittig.

Blogs er fantastiske. Har fulgt med hos en New Yorker-pige i snart fire år, og da jeg i går klagede over at jeg ingen planer havde de næste ni uger, tilbød hun at jeg kunne tage over til hende. Gæsteseng og det hele. Jeg ved ikke helt endnu… Det er lidt skræmmende at tage heeeelt alene til New York. Godt nok tog jeg en måned helt alene til Los Angeles da jeg var 17 år, men det er syv år siden og den gang var jeg ung og overmodig.

Det skulle så være i starten af juli. Hun har ikke ferie, men mon ikke jeg kan finde en hel del at foretage mig alene, det er jo trods alt New York. Og når jeg nu slipper for at skulle betale tusindvis af kroner for hotel, så har jeg jo også penge til at lave noget med!

Det virker som alletiders mulighed. Især fordi jeg i mange år har gået og lavet en liste over alle de ting jeg skulle se i New York. Og jeg har planer om at tage min sidste halvårs praktik på et herberg i NY, så det ville være enormt fedt at kunne besøge et par steder. Godt nok er der stadig to år til, men mon ikke jeg kan overbevise nogle mennesker om at jeg må kigge forbi, når de hører at der er seks måneders ubetalt arbejde indblandet.

Det er dejligt at drømme. Jeg mangler lige det sidste mod og håber det kommer. Nu vil jeg kigge på flybilletter og drømme videre.

Jeg tror der er en der har læst mit indlæg fra i går og har besluttet sig for at hjælpe mig så jeg slipper for yin/yang-bølgen. I hvert fald var min cykel ingensteds at findes i morges da jeg stod og skulle i skole. Det er femte cykel på et år. Jeg bliver vanvittig.

Ved i hvad? Jeg tror der findes en anden slags bølge end den røde og grønne. Jeg tror der findes en bølge med irriterende mennesker og almindelige mennesker.

Jeg har lagt mærke til, at når man møder en eller anden idiot på cykelstien i de Københavnske gader - ja så møder man dem helt klart også på resten af turen. Folk der stopper op midt i det hele, Bjarne Riis-wannabefyren der kører hurtigere end bilerne, fjolset der åbner bildøren uden at kigge efter cyklister, hende der altid taber halvdelen af sine madvarer fordi hun insisterer på at hænge en pose på hvert styr og så lige en i hånden. Jeg selv har vist været den sidste type et par gange for meget. Der er aldrig kun en enkelt idiot af gangen. Aldrig. Der er sådan cirka lidt flere gode ture end dårlige. Men aldrig en blanding.

Man skulle tro at det bare var fordi den første idiot på ens vej havde irriteret en så meget, at man lagde mærke til alle andres fejl. Men det tror jeg altså ikke på. En bildør i fjæset er en bildør i fjæset. De må findes. Yin og Yang-bølgerne.

Livet er for kort til at smøre madpakker.

SU-lån kan åbenbart godt betales bagud, for jeg har lige fået 4 måneder udbetalt og er rigere end jeg har været i flere år. Og det er ferie om en uge. Fucking fantastisk!

Det var bare det jeg ville sige :)